Mødedato: 26.09.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Meddelelser

Se alle bilag

Svar fra Teknik- og Miljøborgmester og -forvaltning vedr. arrangementer i bydelen
Lokaludvalget har modtaget svar fra Teknik- og Miljøborgmesteren på lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om arrangementspuljen og forvaltningens opgørelse over arrangementer i bydelene ift. tildelingskriterierne for Arrangementspuljen. Mail korrespondance med Borgmesterens og efterfølgende forvaltningens svar på henvendelsen og Lokaludvalgets anmodning om at få det drøftet politisk med foretræde samt forvaltningens notat er vedhæftet som bilag.

Høring om kvalitetsstandarder for kommunens krisecentre
Socialforvaltningen har sendt opdatering af Københavns kommunes kvalitetsstandarder for krisecentre i høring til den 11. oktober 2019. Man kan se høringsmaterialet og svare via kommunens høringsportal: https://blivhoert.kk.dk/hoering/horing-af-forslag-til-kvalitetsstandard-til-kobenhavns-kommunes-krisecentre-2020-21

Supplerende høring for Damhusengens skole
Teknik og Miljøforvaltningen har haft supplerende lokalplanforslag vedr. Damhusengens skole i høring fra den 4. til den 18. september 2019. Trafik og Plan har fået den tilsendt i en meget kort e-mailhøring, og på den baggrund har formanden besvaret høringen, se vedhæftede bilag.

Maria B. Grell har bedt om orlov
Maria Bagger Grell har anmodet om orlov indtil videre. Hendes 1. suppleant, Merete Øverup, indtræder derfor som medlem og indkaldes fremover til de ordinære møder mv.

Natur og Miljøstation
Ansøgning til oprettelse af en Natur- og Miljøstation på pumpehusgrunden ved søen er indsendt i juni. Forvaltningen vurderer efter Søbeskyttelseslinjen, at der skal søges tilladelse hos Byggeri København. Energi og Vand, Damhusengens skole og Per Stengade står for at koordinere. Containeren indkøbes i år og indrettes, men forventes sat på Asfalten indtil tilladelsen går igennem, hvorefter den flyttes til sin rette plads ved Damhusdæmningen.

Gandhis 150 års fødselsdag i Gandhi Parkenden 2. oktober
Den indiske ambassade inviterer lokaludvalgsmedlemmerne til fejring af Mahatma Gandhis 150 års fødselsdag i Gandhi Parken den 2. oktober 2019 kl. 10-11. Ambassaden har arrangeret et mindre kulturelt program, statuen af Gandhi vil blive behængt med blomsterkranse og der sluttes af med lidt snacks til de fremmødte.

Mere Liv på Helga Larsens Plads
Fredag den 13. september holdte ad-hoc gruppen et idéindsamlings arrangement på Helga Larsens Plads, hvor de fik ideer til, hvordan pladsen gøres bedre. Mange af de deltagende borgere kom fra de omkringliggende boligforeninger, hvorved lokaludvalget har fået god kontakt til de omkringliggende boligforeninger og deres beboere.

Barselsvikariat til Vanløse Lokaludvalgs sekretariat er slået op
Sekretariatet har slået et barselsvikariat som projekt- og kommunikationsmedarbejder op til besættelse den 13. januar 2020, da Sif går på barsel. Vi glæder os over den gode nyhed og ønsker Sif held og lykke, til hun kommer tilbage.

Lys på asfaltpladsen ved Vanløse Idrætspark
Der er genetableret lys i lysmasterne på asfaltspladsen. Vanløse Lokaludvalg har i en længere periode arbejdet for at gøre pladsen mere attraktiv for aktiviteter. Med lyset kan man nu også i vinterhalvåret anvende pladsen om eftermiddagen og aftenen til aktivitet. Den nedsatte ad hoc-gruppe under Vanløse Lokaludvalg, der har beskæftiget sig med pladsen, forsætter sit arbejde og dialogen med Kultur V om at gøre pladsen endnu mere indbydende.

Deadline for indmeldelse af punkter/projekter til næste LU-møde
Deadline for indmeldelse af punkter til lokaludvalgsmødet den 24. oktober er på grund af efterårsferien allerede mandag den 7. oktober 2019.

NYE MEDDELELSER:

Lokalplan for Lindholmsvej 18 i Brønshøj er sendt i høring til 18. november
Høringen kan findes på Bliv Hørt: https://blivhoert.kk.dk/hoering/lindholmsvej-18-lokalplanforslag

Orientering fra Mødeforum 24. september 2019
Mødeforum, der afholdes månedligt mellem Økonomiforvaltningens ledelse og lokaludvalgsformændene, havde besøg af enhedschef fra TMF, som orienterede om status på frivillighedskoordinator. Der forelægges et budgetnotat med 3 muligheder: a) der ansættes en frivillighedskoordinator i TMF, evt. opgraderet med en studenterhjælp b) opgaven overføres til lokaludvalg c) opgaven løses ikke.

Høring om studieby København sendt i høring til 24. oktober 2019
Høringen behandles i arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur og fritid og kan ses på Bliv Hørt:
https://blivhoert.kk.dk/hoering/studieby-kobenhavn  

Godthåbsvej lokalplan vedtaget

Budget 2020 – Linde Alle i spil til gennemførsel i 2021, se bilag 13 til ØU-møde den 24. september 2019
https://www.kk.dk/indhold/okonomiudvalgets-modemateriale/24092019/edoc-agenda/e1e15958-3a7c-46a4-ade5-f3bf5cbd0a48

Lokaludvalget ser gerne en henvendelse til Kulturstationen vedr. larm under møderne
Lokaludvalget beder sekretariatet om at henvende sig til Kulturstationen og få udbedret utæthed i Heerupsalen ind mod Kvansalen, da der ikke er lydtæt/kommer larm, både derfra og fra samtidig gudstjeneste med meget højt lydniveau.

Arbejdsgruppe opdatering af vejledning til private fællesveje
Arbejdsgruppen er i gang og har holdt møde med Teknik- og Miljøforvaltningen, men det vil muligvis blive omkring 2.000 kr. dyrere pr. lokaludvalg. I så fald fremlægges forslag til næste lokaludvalgsmøde. Der er fortsat planer om at opdateringen færdiggøres i år.

Fernisering på Kirkebjerg Skole af "Flyvende fantasi"
Vanløse Lokaludvalg er inviteret til fernisering på Kirkebjerg Skole torsdag 10. oktober kl. 16-17

 

 


 
Til top