A-sag: Beslutning om tema for Vanløse Saloner: Vælgermøde Kommunalvalg 2021
Tidligere beslutninger
Vanløse Lokaludvalg godkendte projekt Vanløse Saloner 2021 på ordinært møde den 19. november 2020 og bevilgede 86.000 kr. i 2021-puljemidler til dets gennemførsel.
https://www.kk.dk/node/14403/19112020/edoc-agenda/2daa7b3b-26dd-427d-9b…
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg godkender følgende tema for Vanløse Saloner: Vælgermøde i forbindelse med Kommunalvalg 2021.
- at Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter op til to politiske emner, som vælgermødet indledes med.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har siden 2017 afholdt ca. 10 Vanløse Saloner, der alle har indeholdt en god og nuanceret debat. Til hver salon inviteres 1-4 debattører, som holder et kort oplæg og derefter debattere med hinanden og publikum.
Salonerne skal være med til at pirre vanløseborgernes nysgerrighed ved at introducere dem for forskellige temaer og holdninger efterfulgt af en debat. En stor del af projektet er også at fremme netværk og gensidig forståelse blandt bydelens borgere. Projektet henvender sig til alle vanløseborgere. Salonerne skal udarbejdes og programsættes således, at alle kan være med og blande sig i debatten.
Temaerne for salonerne varierer fra gang til gang. Alle temaer skal godkendes af lokaludvalget, og ad hoc-gruppen har følgende tema til godkendelse i denne indstilling:
Vælgermøde i forbindelse med Kommunalvalg 2021:
I forbindelse med Kommunalvalg 2021 foreslår ad hoc-gruppen bag Vanløse Saloner i dialog med formandsskabet at afholde et vælgermøde i Café Oasen, Kulturstationen Vanløse den 3. november kl. 19-21.
Eftersom det forventes, at antallet af opstillingsberettigede partier til Kommunalvalg 2021 i Købehavns Kommune er betragteligt, foreslås det at invitere de politiske partier, der valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation i 2017 eller ind i Folketinget 2019 (i alt 10 partier). Øvrige interesserede partier inviteres til at deltage blandt publikum, hvor man kan komme med kommentarer og spørgsmål til debatten.
For at mødet kan gennemføres, skal der som minimum være repræsentation fra en bred vifte af forskellige partier i det politiske spektrum. Politikerne inviteres til at sidde i et debatpanel, hvor de skal gå i dialog med hinanden og de fremmødte vanløseborgere. Vælgermødet skal sætte rammerne for en levende og nuanceret politisk debat.
Vælgermødet styres af en moderator, og det foreslås, at vælgermødet indledes med en kort præsentation af politikerne (ca. 1 min) efterfulgt af en politisk debat om to udvalgte emner. Dernæst indbydes vanløseborgere til at stille egne politiske spørgsmål til politikerne. Til dette skal Vanløse Lokaludvalg drøfte og beslutte 1-2 lokale emner, som de politiske repræsentanter skal debattere. Dette kun eksempelvis være emner fra bydelsplanen, som lokaludvalget er ved at færdiggøre.
Valgmødet skal henvende sig bredt til vanløseborgere, og det er en målsætning, at valgmødet bliver besøgt af en mangfoldig repræsentation af vanløseborgere.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender følgende tema for Vanløse Saloner: Vælgermøde i forbindelse med Kommunalvalg 2021
Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter op til to politiske emner, som vælgermødet indledes med.
Økonomi
Vanløse Lokaludvalg godkendte projekt Vanløse Saloner 2021 på ordinært møde den 19. november 2020 og bevilgede 86.000 kr. i 2021-puljemidler til dets gennemførsel.
Pt. har Vanløse Saloner brugt ca. 22.000 kr. af de bevilgede midler.
Videre proces
Sekretariatet sender en invitation ud til de inviterede politiske partier hurtigst muligt efter lokaludvalgsmødet. Ad hoc-gruppen mødes den 8. september for at planlægge program og moderator for vælgermødet.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg godkendte tema for Vanløse Saloner, vælgermøde Kommunalvalg 2021
2. Vanløse Lokaludvalg drøftede emner og valgte trafik og bymidten, temaer fra bydelsplanen, som vælgermødet kan indledes med.