Mødedato: 26.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Beslutning om projekt Damhustræf 2021

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tage beslutning om projekt Damhustræf 2021 og afsætning af puljemidler hertil.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender projekt Damhustræf 2021 jf. projektbeskrivelsen og afsætter 2.500 kr. hertil. 

Problemstilling

På Naturens - og som noget nyt - Havens Dag den 12. september 2021 afholdes det årlige Damhustræf, som er et samarbejde mellem Vanløse Lokaludvalg, Danmarks Naturfredningsforening, Vanløse Bilaug, Enggruppen og flere andre aktører.  

Det er helt unikt, at vi i Vanløse har Damhussøen og -engen, og der har de sidste mange år været afholdt Damhustræf i Vanløse for at skærpe og dele både interesse og viden om området blandt bydelens borgere.

På grund af Covid-19 og sommerferie vides det i skrivende stund endnu ikke, hvor mange forskellige aktører, der vil bidrage med aktiviteter på dagen. 

Vandstanden i Damhussøen er i øjeblikket for lav til både sejlads og frømænd, så disse aktiviteter vil ikke desværre ikke være på programmet i år.

På dagen vil der bl.a. være:
Telt med oplysende materiale om Natur- og Miljøstation
Oplysning om de uundværlige bier ved Bilauget
Mulighed for at rulle vokslys 
 Mulighed for at lære at slå med le 
 Mulighed for at se og høre om biologisk mangfoldighed i haver og gårdanlæg

Arrangementet gennemføres under hensyntagen til de på afholdelsestidspunktet gældende retningslinjer.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender projekt Damhustræf 2021 jf. projektbeskrivelsen og afsætter 2.500 kr. hertil. 

Økonomi

Budget:

Materialer - 1.500 kr.

Forplejning - 1.000 kr. 

I alt - 2.500 kr.

Videre proces

Arbejdsgruppen for Natur- og Miljø står for den videre planlægning og gennemførsel af projektet.
/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top