Mødedato: 25.10.2007, kl. 18:30

Kommuneplanstrategi

Kommuneplanstrategi

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde i Vanløse Lokaludvalg torsdag den 25. oktober 2007

 

 

2.      Kommuneplanstrategi

VAN 114/2007

UNDEROVERSKRIFT

 

 

BESLUTNING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

 

1. at lokaludvalget drøfter kommuneplansstrategi 2007 og overvejer, hvilke emner, der kan fungere som overordnet vision for bydelen i forbindelse med bydelsplanlægningen i 2008

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 25. oktober:

  1. Lokaludvalget betragter kommuneplanstrategien som en høringssag og arbejdsgruppen for bydelsplanlægning udarbejder til lokaludvalgets møde den 15. november ét udkast til høringssvar, der dels vedrører kommuneplansstrategien og dels vedrører Forslag til koncept for bydelsplanlægning, jf. pkt. 3.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Økonomiforvaltningen har udarbejdet forslag til kommuneplansstrategi 2007, der lægger rammerne for, hvordan kommunen vil håndtere udfordringerne for byens udvikling. Kommuneplanstrategien indeholder 4 overordnede visioner, der lægger rammerne for, hvordan kommunen håndterer udfordringerne for byens udvikling. Udfordringerne handler bl.a. om, at biltrafikken øges, at der kommer flere københavnere, at sikre Københavns fortsatte rolle som vækstmotor og at få skudt byudviklingen langs øresundskysten i gang.

 

De 4 overordnede visioner er;

  • Den bæredygtige by
  • Byen for alle
  • Byen ned til vandet
  • Den dynamiske by

 

Når bydelsplanlægningen går i gang i foråret 2008, er det hensigtsmæssigt, at bydelens ønsker til fremtidig udvikling spiller sammen med kommunens overordnede retningslinier, herunder de 4 visioner i kommuneplansstrategien. Det er derfor hensigtsmæssigt, at lokaludvalget allerede nu drøfter visionerne i kommuneplanstrategien med henblik på at nærme sig et eller flere temaer for den kommende bydelsplanlægning.

 

 

LØSNING

 

Lokaludvalget drøfter kommuneplansstrategi 2007, herunder de 4 overordnede visioner, med henblik på at overveje hvilke emner, der kan fungere som overordnet vision for bydelen i forbindelse med bydelsplanlægningen i 2008

 

 

VIDERE PROCES

 

Når kommuneplanstrategien er behandlet i Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen, skal den sendes i offentlig høring. Når kommuneplanstrategien er vedtaget, forventer økonomiforvaltningen ved udgangen af 2008 at fremlægge et forslag til kommuneplan 2009.

 

BILAG

 

Bilag 1.  Økonomiudvalgets indstilling og beslutning på mødet den 2. oktober 2007 vedrørende Kommuneplanstrategien 2007

 

Bilag 2. "Den tænkende storby", Planredegørelse 2007



 

Til top