Beslutning om videre proces for Tryghedsløft 2017 i Vanløse
Tidligere beslutninger
Lokaludvalget har senest drøftet Tryghedsløft 2017 på deres ordinære møde i maj 2016. http://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/19052016/edoc-agenda/8c52b48c- 3e3b-47b0-a499-24d44d958996/eb4611c2-ae55-413f-9427-b73c22218ec0
Borgere i Vanløse er via lokaludvalgets hjemmeside, via høringsportalen Bliv Hørt, via sociale medier og via lokalaviserne blevet opfordret til at komme med input til steder, der med små midler kan gøres mere trygge.
Indstilling
Formanden indstiller,
-
at Vanløse Lokaludvalg beslutter, ar Trafik- og Planarbejdsgruppen er ansvarlige for det videre arbejde med Tryghedsløft 2017 i Vanløse.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har fået en række input fra borgere vedr. steder i Vanløse, der har potentiale til at blive tryggere ved et løft.
Borgernes samlede input ligger som bilag.
Vanløse Lokaludvalg skal senest den 23. oktober indsende en prioriteret bruttoliste med projektforslag, der kan løses indenfor den økonomiske ramme på 50.000 kr. Et projekt kan eventuelt deles op i mindre projekter – f.eks. belysning, beskæring, byinventar m.v., hvor hver del kan løses inden for 50.000 kr.
Projekterne skal kvalificeres sammen med Teknik- og Miljøforvaltningens udførerenheder. For at øge muligheden for, at projekterne bliver gennemført, anbefales det, at projekterne beskrives grundigt i forhold til sted, utryghed og løsning, samt at sikre at projektet kan realiseres på kommunal grund.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg beslutter, at Trafik- og Planarbejdsgruppen er ansvarlige for udarbejdelse af en kvalificeret og prioriteret bruttoliste. Input til arbejdsgruppen sendes til tovholder: Bent Christensen.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget forbundet med beslutningen.
Videre proces
Lokaludvalget forelægges arbejdsgruppens løsning til beslutning på det ordinære møde i september.