Mødedato: 25.08.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om henvendelse vedr. Trafik på Ålekistevej

Se alle bilag
Lokaludvalget træffer beslutning om svar på borgerhenvendelse vedr. trafik på Ålekistevej.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og besvarer borgerhenvendelsen.

  2. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at arbejde med problemstillingen i forbindelse med bydelsplanen og temaet trafik i Vanløse Vest.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har modtaget en henvendelse omkring, hvilke overvejelser lokaludvalget har i forhold til Ålekistevej.  Ålekistevej er ifølge henvendelsen den vej i Vanløse, der har flest trafikuheld ifølge statistik for kommunen. Ålekistevej har mange bløde trafikanter i form af gående og cyklende. Det skyldes bl.a. en række institutioner og mange skoler i området.

Henvendelsen ligger som bilag.

Arbejdsgruppen for Trafik- og Plan har drøftet henvendelsen og foreslår, at lokaludvalget i arbejdet med bydelsplanen – tema trafik i Vanløse Vest arbejder med problemstillingen og ser på hvilke muligheder der er for at øge trafiksikkerheden i området.

Arbejdsgruppen foreslår, at dette bliver svaret til borgeren, som er velkommen til at deltage i arbejdet med bydelsplanen generelt, men særligt i forhold til denne problemstilling.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og svarer borgeren med udgangspunkt i arbejdsgruppens overvejelser.

Lokaludvalget beslutter at arbejde videre med problemstillingen i forbindelse med bydelsplanen og temaet trafik i Vanløse Vest.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget forbundet med beslutningen.

Videre proces

Sekretariatet svarer borgeren med lokaludvalgets drøftelser og inviterer ham med til det videre arbejde med bydelsplanen.

/Bent Christensen

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at tilføje et beslutningspunkt om henvendelse vedr. Jydeholmen (se bilag). Lokaludvalget vil arbejde videre med det i regi i bydelsplanen, og bemærker at de tidligere har taget henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen omkr. cykelsti på Jydeholmen.

Indstillingen vedr. Ålekistevej blev godkendt.

Indstillingen vedr. Jydeholmen blev godkendt.

Til top