Status og beslutning vedr. kvalificering af alternative skybrudsløsninger for Damhuseng/Sø
Tidligere beslutninger
Indstilling og beslutning
1: Vanløse lokaludvalg træffer beslutning om at bemyndige arbejdsgruppen til at udarbejde og afgive svar til de alternative skybrudsforslag for Damhusengen/Søen, der fremlægges Lokaludvalget på mødet i august 2015, til eventuel kommentering.
Problemstilling
De alternative løsningsforslag skal særligt drøftes i lyset af den antropologiske analyse der i øjeblikket foretages af den faktiske brug af Søen og Engen, som konsulentfirmaet 'Gemeinschaft' arbejder på. Deres opgave er at måle de sociale forhold og har fokus på borgerinddragelse. Deres tilgang er at undersøge mennesker og deres adfærd – og leder efter mønstre i adfærd. Formålet er at tilvejebringe en velfunderet viden om den faktiske brug af Sø og Eng – hvordan bruges området, hvem er brugerne samt undersøgelse af borgernes kendskab til planerne for området. Når denne undersøgelse foreligger efter sommerferien, skal den danne baggrund for endnu en diskussion af de alternative løsningsforlag som leder frem mod TMF's skybrudsansøgning til forsyningssekretariatet, der skal ligge klar til TMU's godkendelse 21. september 2015.
Ny viden vedr. alternativer for skybrudsplanerne for Damhusengen/Søen:
Forudsætningen for skybrudsplanerne i Københavns kommune afhænger samtidig af et fælles kapacitetsprojekt med 9 omegnskommuner (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Rødovre). De har truffet fælles beslutning om første fase af samarbejdsaftale vedrørende skybrudshåbndtering, som bygger bl.a. på, at fælles projekter skal finansieres af forsyningsselskaberne, og at forsyningsselskaberne kun må finansiere projekter med hydraulisk effekt.
Rambøll er hyret til at udarbejde den hydrauliske modelberegning, og der er opstillet en (kompleks) model, der regner på strømning på overfladen, strømninger i åen og strømninger i kloakkerne - forudsætning for denne beregning er en 100 års regn om 100 år. Og det er sandsynligt, at denne forudsætning er for konservativ og må ændres.
Næste fase i samarbejdsaftalen om fælles kapacitetsprojekt er marts 2015 -marts 2016.
Overordnet udfordring ifm. skybrudssikring af Damhuseng/Sø:
• Meget stor forskel i økonomi på de forskellige løsninger
• Overfladeløsninger medfører store indgreb i eksisterende park og naturområder
• Sammenhæng med Harrestrup Å projektet – fælles kapacitetsudfordring for omegnskommuner
• Lokal uenighed om valg af løsninger
1.Modificering af projekt fra skybrudskonkretisering: Pris 165 mio. kr.
•Et væsentligt mindre indgreb i forhold til søens areal (vandparkens areal reduceres)
•Opstuvning i Fæstningskanalen
•Afskæring af en del af Grøndalså-vandoplandet (Frederiksberg)(Baseret på pumper - mindre driftsikker)
•Byrum og rekreative forhold forbedres
•Stor sammenhæng mellem grønne parker, natur og biodiversitet
•Den blivende vandkvalitet påvirkes ikke
2.Puslespil ”Kludetæppeprojekt”: Pris 136-166 mio. kr.
•Afhængig af at alle magasineringsmuligheder i oplandet udnyttes fuldt ud
•Potentiale for byrumsforbedringer til stede, men indgrebenes omfang vurderes for omfattende. Til gengæld påvirkes vandkvaliteten i søen ikke. Skaber i mindre udstrækning sammenhæng i vandplanen
•Indgreb i parker og lignende, som kan ændre parkens nuværende funktion
3.Opstuvning af skybrudsvand: Pris: 179-209 mio. kr.
•Ingen fysiske indgreb i den eksisterende sø, men alene sænkning af vandstanden i skybrudssæsonen.
•Pris 179-209 mio. kr.
•Konflikt med miljømål
•Ingen byrumsforbedringer
•Baseret på pumper - mindre driftsikker
4.Skybrudsledning/bassin i Damhussøen: Pris: 1000 - 2500 mio.
•Anlæg af skybrudsledning til Kalveboderne
•Meget dyre projekter
•Konsekvenser for miljøet i anlægsfasen
5.Udskydelse af beslutning Pris 0. kr.
•Afvent resultatet af ”Harrestrup Å Samarbejdet” (ultimo 2016)
•Finansiering af projektet går fra 100% takstfinansering til 75% takstfinansiering
•Giver bedre grundlag for samlet løsning
•Økonomisk måske mindre fordelagtig
6. Skybrudsmagasin Pris: 200 – 250 mio.kr
• Der opereres med både en A og B model
• Begge med mindre fysiske indgreb i Damhussøen i den sydlige ende ud mod Roskildevej
• Anlæg kan samtidig fungere som grøn støjvold og spredningskorridor
Løsning
Vanløse lokaludvalg træffer beslutning om at bemyndige arbejdsgruppen til at udarbejde og afgive svar til de alternative skybrudsforslag for Damhusengen/Søen.