Mødedato: 25.06.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Høringssvar vedr. intern høring om startredegørelse forud for lokalplan for Apollovej III

Se alle bilag
Lokaludvalget skal vedtage det indsendte høringssvar  vedr. intern høring om startredegørelse forud for lokalplan for Apollovej III.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget blev på det ordinære møde den 21. maj orienteret om den interne høring vedr. startredegørelsen for Apollovej III. På mødet blev projektet belyst og kommenteret, og formanden blev bemyndiget i samarbejde med Trafik - og Planarbejdsgruppen til at udarbejde høringssvaret.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

at lokaludvalget drøfter og beslutter indsendte høringssvar.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har fået startredegørelse forud for lokalplan for Apollovej III i intern høring. Grundet folketingsvalget, blev lokaludvalgets ordinære møde flyttet fra den 18. til den 25 juni, og derfor er høringssvaret allerede indsendt. Formanden blev i samarbejde med Trafik og Planarbejdsgruppen bemyndiget til at udarbejde høringssvaret, på baggrund af de punkter der blev drøftet og besluttet på det ordinære møde i maj. Høringssvaret ligger som bilag. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter høringssvaret og såfremt der er tilføjelser, skal de besluttes på mødet, så de kan eftersendes umiddelbart efter mødet.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget forbundet med beslutningen.

Videre proces

Såfremt lokaludvalget har besluttet nogle tilføjelser til høringssvaret, vil de blive eftersendt.
/Bent Christensen

Beslutning

Lokaludvalget drøftede og godkendte høringssvar.

Torben Mark-Hansen bad om følgende protokolbemærkning: 
"Det er værd at bemærke, at en undersøgelse (fra Ing. firmaet Atkins i DK) har vist, at gode cykelparkeringsforhold øger andelen af togrejsende på cykel. I Holland (Amsterdam, den Haag, Rotterdam og Utrecht) med gode forhold er der 11-13 % cyklister med toget, medens bl.a. Nørreport og Vanløse har sølle 3-4%"
Til top