Mødedato: 25.04.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Orientering om status på økonomi

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg tager orientering om forbrug af puljemidler til efterretning.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i november 2018 at fordele puljemidlerne for 2019 i hhv. en Vanløsepulje, som foreninger, borgere m.v. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen, samt en pulje til egne projekter

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2019 til efterretning.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har i 2019 et samlet puljebudget på 1.474.000 kr. til at fremme lokale aktiviteter inden for demokrati, kultur og netværk. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen ud fra bydelens befolkningstal.

Lokaludvalget har hvert år fordelt midler imellem Vanløsepuljen og en intern pulje til lokaludvalgets egne projekter.

Lokaludvalget har besluttet at behandle eksterne ansøgninger til budget 2019 seks gange;  november 2018 og februar, april, juni, september og november 2019.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2019 til efterretning.

Økonomi

Pulje

Budget

Disponeret over

Rest til disposition

Vanløsepuljen

925.000

690.145 231.861

Egne projekter

549.000

384.325

157.450

Til dagens møde er der et internt projekt på dagsordenen:   

  • Mere liv på Helga Larsens Plads - 40.000 kr.

Såfremt Vanløse Lokaludvalg beslutter at disponere 40.000 kr. til det interne projekt, er der 117.450 kr. tilbage til disposition til egne projekter.

Der er 9 eksterne ansøgninger til dette møde, der tilsammen ansøger om et beløb på 287.590 kr. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge Puljegruppens indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 167.940. kr. og der vil således være 63.921 kr. tilbage til disposition i Vanløsepuljen.

Videre proces

 

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top