Mødedato: 25.02.2021, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Beslutning om projekt Opstilling af byttestation på Vanløse Torv

Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til projekt "Opstilling af byttestation på Vanløse Torv".

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede den 30. januar 2020 at afsætte 10.000 kr. til vedligehold og genopsætning af byttestationen på Helga Larsens Plads.

Læs mere her: https://prod.edoc5.kk.dk/AgendaWeb/Views/AgendaItem/default.aspx?ID=e0c…

Vanløse Lokaludvalg besluttede d. 31. januar 2019 at afsætte 5.000 kr. til vedligehold af byttestationen på Helga Larsens Plads.

Læs mere her: https://prod.edoc5.kk.dk/AgendaWeb/Views/AgendaItem/?ID=a60a712a-a9da-4…

Vanløse Lokaludvalg besluttede den 22. februar 2018 at afsætte 78.000 kr. til etablering af en midlertidig byttestation på Helga Larsens Plads i Vanløse.

Læs mere her: https://prod.edoc5.kk.dk/AgendaWeb/Views/AgendaItem/?ID=dcac7dfc-9515-4…

 

Indstilling

Formanden indstiller, 

  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om at opstille byttestationen på Vanløse Torv og afsætter midler hertil. 

Problemstilling

Den 20. juni 2018 blev byttestationen indviet på Helga Larsens Plads. Projektet var et samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og var en stor succes blandt vanløseborgerne, mens den stod der.  

Mandag den 13. januar 2020 blev byttestationen imidlertid fjernet fra Helga Larsens Plads. Dette blev gjort dels så Teknik- og Miljøforvaltningen bedre kunne komme til at arbejde på pladsen ifm. rottebekæmpelse og renovering af kloakken, dels pga. det fugtige vejr, som gjorde, at stort set alt tekstil, som blev afleveret i byttestationen blev ubrugeligt. Byttestationen har siden stået opbevaret i en ledig container på Asfalten. 

Nu ønsker arbejdsgruppen imidlertid at forsøge med en ny placering, nemlig Vanløse Torv. Der er ønske om en ny placering fordi der stadig er problemer med rotter på Helga Larsens Plads, og fordi der på Vanløse Torv er et stort flow af forbipasserende, hvilket kan vise sig at være positivt både i forhold til omsætning, men også i forhold til synlighed og øget mulighed for frivillig inddragelse. 

I forbindelse med genopstilling af byttestationen vil der være nogle udgifter til bl.a. kørsel, serviceeftersyn og en lettere make-over, så den kommer til at stå så indbydende som muligt. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg afsætter 15.000 kr. til projekt Opstilling af byttestation på Vanløse Torv.

Økonomi

15.000 kr. til kørsel, serviceeftersyn, lettere ombygning, rottesikring, maling, opstilling og  vedligeholdelse.

Videre proces

Når lokaludvalget har godkendt indstillingen, søger sekretariatet om tilladelse hos Center for Byliv.

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top