Mødedato: 25.01.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne

Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra temagrupperne.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafikken i Vanløse til efterretning.
  2. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Byliv, kultur og erhverv til efterretning.
  3. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og miljø til efterretning.
  4. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Idræt, bevægelse og sundhed til efterretning.
  5. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget orienteres om nyt fra temagrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer. 

Temagruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.

Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra temagrupperne.

Løsning

Lokaludvalget tager følgende til efterretning:

  1. Trafikken i Vanløse har drøftet Jyllingevejprojektet og ser frem til at få klarhed over projektforslaget. Temagruppen har desuden evalueret mødet med Lars Weiss på Jyllingevej og besluttet punkter til overførselssagen. På mødet den 31. januar får temagruppen besøg af Teknik- og Miljøforvaltningen, der vil tale om kommende genopretningsstrækninger.
  2. Byliv, kultur og erhverv har drøftet den kreative zone ved Skjulhøj Allé med en beboer i området, der gav mange input til det videre arbejde. Derudover blev drøftet planlægning af inddragelse i forbindelse med input til Kultur og Biblioteksplan (KUBI) og den kommende foranalyse for Bymidten samt at påbegynde et samarbejde med det nyligt opstartede kulturnetværk i bydelen.
  3. Natur- og miljø har lavet en årsplan med udgangspunkt i temagruppens indsatsområder og har bud på flere spændende projekter, aktiviteter og indsatser for 2024. 
  4. Idræt, bevægelse og sundhed har ikke holdt mødet siden orienteringen på decembermødet. Temagruppen har valgt at holde møde hver anden måned i stedet for hver måned. Næste møde er den 29. januar. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

-

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top