B-sag: Orientering om status på økonomi
Tidligere beslutninger
Indstilling
Forpersonen indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2024 til efterretning.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har i 2024 et samlet puljebudget på 1.496.100 kr. til at fremme lokale aktiviteter inden for demokrati, kultur og netværk. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen og reguleres årligt på baggrund af bydelens befolkningstal.
Lokaludvalget har fordelt puljemidlerne for 2024 i hhv. to bydelspuljer, Spirekassen og Vanløsepuljen, som foreninger, borgere mv. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen, samt en pulje til egne projekter.
Den nye bydelspulje, Spirekassen kan søges løbende (op til 5.000 kr.), og borgere kan forvente svar inden for tre uger. Bydelspuljen, Vanløsepuljen har seks ansøgningsrunder med seks ansøgningsfrister; november 2023 og februar, april, juni, september og november 2024.
I det vedhæftede bilag over status på økonomi gør sekretariatet opmærksom på, at der i oversigten over ansøgninger ikke er indberegnet et eventuelt momsafløftet beløb under kolonnen "Udbetaling", hvilket kan give en mindre diskrepans i forhold til det endelige regnskab.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2024 til efterretning.
Økonomi
Pulje | Budget | Disponeret over | Rest til disposition |
Vanløsepuljen | 1.000.000 | 513.299 | 486.701 |
Spirekassen | 100.000 | 10.000 | 90.000 |
Egne projekter | 396.100 | 172.300 | 223.800 |
Til dagens møde er der tre interne projekter på dagsordenen:
- Hold Vanløse ren: 30.000 kr.
- Byttemarked: 8.000 kr.
- Juletræ: 68.000 kr.
Såfremt Vanløse Lokaludvalg beslutter at disponere 106.000 kr. til de tre interne projekter, er der 117.800 kr. tilbage til disposition i i puljen Egne projekter.