Mødedato: 25.01.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Beslutning om internt høringssvar Toiletprioriteringsliste

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg godkender internt høringssvar vedr. toiletprioriteringsliste 2024 med svarfrist 1. februar 2024.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender internt høringssvar om toiletprioriteringsliste.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har modtaget intern høring vedr. toiletprioriteringsliste 2024 med (forlænget) frist for svar til den 1. februar 2024.

Teknik- og Miljøforvaltningen inddrog lokaludvalgene i udarbejdelsen af toiletprioriteringslisten 2022, som Teknik- og Miljøudvalget d. 13. juni 2022 godkendte som grundlag for forvaltningens indsatser på toiletområdet. Toiletprioriteringslisten 2024 er en videreudvikling af den første toiletprioriteringsliste.
Se forvaltningens indstilling (bl.a. prioritering af de indkomne forslag) og udvalgets beslutning fra 13. juni 2022: Teknik- og Miljøforvaltningens toiletprioriteringsliste 2022 – indsatser til øget toiletkapacitet og serviceniveau | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk).

Vanløse Lokaludvalg indmeldte behov for offentlige toiletter på Vanløse Torv og Grøndal Torv og mere generelt ved S-togs- og metrostationer samt de grønne områder i forbindelse med udarbejdelse af toiletprioriteringsliste 2022, på baggrund af borgerinddragelse via Hjemmeside, Facebook og Instagram. Se Lokaludvalgets høringssvar og bilag med borgernes input: Høringssvar 2022 | Vanløse Lokaludvalg (kk.dk)

For Vanløse bydel fremgår, at der er tale om to toiletter fra toiletprioriteringsplan 2022, der endnu ikke er realiseret, som videreføres til udkast til prioriteringsplan 2024:
Rødkildevej 15: Helårsåbning af eksisterende toiletter Frostsikring og helårsåbning
Grøndals Parkvej 125: Helårsåbning af eksisterende toiletter Frostsikring og helårsåbning

Der fremgår ikke forslag til opsætning af nye offentlige toiletter i Vanløse Bydel.

Uddrag af Udkast til toiletprioriteringsplan 2024 samt de to vedhæftede bilag Status for 2022-planen og Prioriteringsplan efter bydel kan ses på internetdagsorden.

Løsning

 Vanløse Lokaludvalg godkender nedenstående udkast til internt høringssvar om toiletprioriteringsliste:

"Vanløse Lokaludvalg meldte behov for offentlige toiletter på Vanløse Torv og Grøndal Torv og mere generelt ved S-togs- og metrostationer samt de grønne områder ind på baggrund af københavnerinddragelse til toiletprioriteringsliste 2022 . Lokaludvalget glæder sig i den forbindelse over at der kan forventes en realisering af helårsåbning og frostsikring af to eksisterende toiletter placeret ved Vanløses meget brugte grønne områder.
Lokaludvalget har på baggrund af drøftelser med lokale netværk og løbende input, bl.a. fra borgermøde om foranalyse for Vanløse Bymidte besluttet at fokusere på det store behov for et offentligt toilet på Vanløse Torv/ i bymidten i forbindelse med toiletprioriteringsplan 2024. Vanløse Torv er et kommercielt og trafikalt knudepunkt med et meget stort behov for adgang til offentlige toiletfaciliteter for de mange der passerer igennem eller opholder sig i og omkring Vanløse bymidte. DSB/Banedanmark har et aflåst toilet i forbindelse med metro og S-stationen, der har været lukket for offentligheden i flere år, men burde kunne reaktiveres/genåbnes, ikke mindst set i forhold til det støt stigende antal passagerer der har været med den kontinuerlige udbygning af metronettet."

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

På baggrund af den interne høring forventes Toiletprioriteringsliste 2024 forelagt Teknik og Miljøudvalget på møde den 8. april 2024.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg godkendte udkast til høringssvar om toiletprioriteringsliste med tilføjelse af ønske om udvidet åbningstid på toilettet ved Damhusdæmningen og at toilettet på Vanløse Torv bør være døgnåbent.
Til top