Mødedato: 25.01.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Meddelelser

Se alle bilag

Vanløse Lokaludvalg afholder gæstebud fredag den 26. januar på Vanløse Torv

Vanløse Lokaludvalg inviterer alle, som savner lidt selskab i hverdagen, til gæstebud fredag den 26. januar 2018 kl. 15-17. Gæstebud arrangeres af arbejdsgruppen for Social- og sundhed og afholdes i lokaludvalgets pavillon på Vanløse Torv.

 

Svar på henvendelse vedr. styning af popler ved Bellahøjmarken

Teknik og Miljøforvaltningen har besvaret henvendelse fra lokaludvalget, med anmodning om styning af popler på Bellahøjmarken. Forvaltningen oplyser at man følger Rammeplanen som Borgerrepræsentationen vedtog i 2005, hvor poplerne med tiden skal udskiftes med en lavere beplantning som dækker bygningerne, men som ikke ødelægger udsigten. Københavns Kommunes Træpolitik blev politisk vedtaget i 2016 og på baggrund af den fastholdes træerne, men kan udskiftes efterhånden, som de bliver ældre eller usikre. I takt med den løbende fældning, kan indplantes en anden type træer, som ikke bliver så høje. Se bilag.

 

Regulering af puljeansøgning fra GEV vedr. lyskæder i 2018

GEV har orienteret sekretariatet om en nedjustering af budgettet for GEVs puljeansøgning Etape 2. Julebelysning 2018. Vanløse Lokaludvalg bevilgede 125.000 kr. af de ansøgte 150.000 kr. i puljemidler på ordinært møde den 14. december 2018. Projektet nedjusteres, så antallet af lyskæder reduceres tilsvarende og udgifterne matcher lokaludvalgets bevilling, da de ikke har andre indtægter.

 

Formands godkendelse af puljemidler til borgermøde

Formand for Vanløse Lokaludvalg, Bent Christensen, har godkendt brug af puljemidler til annoncering af og afholdelse af borgermøde i forbindelse med høring om Bynet 2019, ændringer i det lokale busnet, jf. § 19 stk. 3 i Regulativ for lokaludvalg. Sagen var til orientering i ordinært møde den 14. december, hvor man endnu ikke havde modtaget høringsmaterialet, og behandles i dette møde med beslutning om høringssvar.

 

 

Regnskab for 2017-puljemidler

Regnskabet for 2017 forventes afsluttet med udgangen af januar 2018. Pga. ændrede regler med forhøjet tillæg for omdeling af annoncetillæg i lokalaviserne, blev Årsavisen trykt og leveret efter de gamle takster i 2017, og ikke som ellers planlagt i januar 2018. Det betød, at Årsavisen jf. regnskabsregulativet og kommunens regler måtte betales i 2017-puljemidler, hvilket bl.a. betyder at der ikke er blevet indkøbt alle de informationsmaterialer, det var påtænkt muligt. Regnskab for GEVs puljeansøgning om Vanløse på den 2. Ende er desværre ikke blevet lukket i 2017, hvilket betyder at de bevilgede puljemidler er søgt overført til 2018 via overførselssagen, som skal godkendes i Borgerrepræsentationen i marts/april 2018.

 

Ordinært møde flyttes i april fra torsdag den 12. til torsdag den 19. april 2018

Af hensyn til ordentlig forberedelse og tid til udsendelse af dagsorden, i forhold til påsken og arbejdsgruppernes mulighed for at mødes, flyttes det ordinære møde en uge fra den 12. til den 19. april 2018. 

 

Barselsvikariat i sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg

Sekretariatet slår et barselsvikariat som kommunikations- og projektmedarbejder op til besættelse i midten af april 2018. Vi glæder os over den gode nyhed og ønsker Sif held og lykke, til hun kommer tilbage.

 

NYE MEDDELELSER:

Kultur og Fritidsudvalget behandler opgradering af fodboldbaner

Formanden for Vanløse Lokaludvalg har sendt mail til Kultur og Fritidsudvalget, der på møde den 25. januar 2018 behandler prioriteringer i forbindelse med den kommende overførselssag, om at lokaludvalget støtter prioriteringen af, at opvisningsbanen i Vanløse Idrætspark ved en kommende overførselssag etableres med kunstgræs.

Forslaget flugter med et afsnit i Vanløse Lokaludvalgs bydels-plan (vedl.) om samme, der er udarbejdet i overensstemmelse med de to fodboldklubber - og efter inddragelse af Kultur Nord.

 

Kulturstationens udvidelse

En udvidelse af Kulturstationen, med ny musikscene og overtagelse af flere kvadratmeter, i det eksisterende 3. mands lejemål behandles som lukket punkt i samme møde i Kultur og Fritidsudvalget den 25. januar 2018.

 

Vejarbejde på Jernbane Allé

I løbet af uge 7 kommer Teknik- og Miljøforvaltningen og graver sporvognsskinner op på Jernbane Allé fra Jydeholmen til Grøndals Parkvej. Jernbane Allé  vil derfor blive lukket i 2 etaper for biler og busser, og der vil være ændring i parkeringsforhold. 

Renoveringen forventes at vare 5-6 uger, afhængig af vejret og udføres som dagsarbejde. Der vil senere blive udlagt asfalt på kørebanen på Jernbane Allé fra Vanløse Allé til Grøndals Parkvej.

 

ROKERING i udvalg:

Dennis Vangsgaard er udtrådt som 1. suppleant på handelsområdet, efter godkendelse i Borgerrepræsentationen den 18. januar 2018. Pladserne som 1. og 2. suppleant er vakante.

 

 

 

 

Til top