Beslutning om bustur rundt i Vanløse
Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til, om man ønsker, at der arrangeres en bustur til relevante steder i bydelen i 2025 for lokaludvalgets medlemmer, suppleanter og deltagere i lokaludvalgets temagrupper. Lokaludvalget skal drøfte, hvorvidt der er interesse for sådan en tur, og hvem der vil stå for at planlægge ruten.
Indstilling
Forpersonen indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager stilling til bustur i Vanløse for lokaludvalgets medlemmer, suppleanter og deltagere i lokaludvalgets temagrupperne.
- at Vanløse Lokaludvalg nedsætter en gruppe på mindst to medlemmer til at planlægge rute og indhold på turen.
Problemstilling
Forretningsudvalget foreslår, at der i 2025 arrangeres en bustur rundt i Vanløse for lokaludvalgets medlemmer, suppleanter og deltagere i temagrupperne. På turen stoppes ved relevante steder i bydelen, hvor der fortælles om igangværende lokaludvalgsprojekter. Dette kunne eksempelvis være ved Damhusengen, hvor der fortælles om projektet vedr. Natur- og Miljøstationen.
Formålet med turen er at skabe større kendskab til lokaludvalgets projekter på tværs af lokaludvalgets medlemmer, suppleanter og deltagere i temagrupperne.
Eftersom der er flere aktiviteter for lokaludvalget i december og januar, forventes busturen afholdt i løbet af foråret 2025.
Det er dog væsentligt, at der er bred opbakning og interesse for at deltage i busturen, før det giver mening at gennemføre, dvs. at der er mindst 15 tilmeldte. Lokaludvalget skal samtidig udpege mindst to medlemmer, som planlægger rute og indhold til turen rundt i Vanløse.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager stilling til bustur i Vanløse for lokaludvalgets medlemmer, suppleanter og deltagere i temagrupperne.
Vanløse Lokaludvalg nedsætter en gruppe på mindst to medlemmer til at planlægge rute og indhold på turen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler. Udgifter til busturen afholdes af Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg, da arrangementet kun er for lokaludvalgets medlemmer, suppleanter og deltagere i temagrupperne.
Videre proces
Den nedsatte planlægningsgruppe står for at planlægge rute og indhold på turen, mens sekretariatet har ansvar for bookning af bus og koordinering af tilmeldinger.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg godkendte at arbejde videre med en bustur i Vanløse for medlemmer, suppleanter og temagruppemedlemmer.
2. Vanløse Lokaludvalg valgte Bent Christensen og Per Stengade til at planlægge rute og indhold for busturen.