Mødedato: 24.10.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Godkendelse af indkøb af informationsmateriale

Lokaludvalget skal træffe beslutning om indkøb af borgerrettet informationsmateriale, som er efterspurgt i løbet af 2024 - herunder en hvid pavillon, malebog og vingummier med logo. Indkøb af det borgerrettede informationsmateriale vil kun ske, hvis der er tilstrækkelige midler i lokaludvalgets pulje i november og december samt at informationsmaterialet kan nå at blive leveret i 2024.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender indkøb af borgerrettet informationsmateriale.

Problemstilling

Lokaludvalget har i de seneste år indkøbt store mængder af informationsmateriale til uddeling ved arrangementer, og der er fortsat store mængder og pladsmangel i sekretariatets depot. Der er i løbet af 2024 dog blevet efterspurgt følgende materialer (i prioriteret rækkefølge), som ville være gavnligt at have til lokaludvalgets aktiviteter i 2025: 

  • Hvid 3x3 meter pavillon med grønt logo
  • Vingummier med logo til uddeling
  • Malebog med illustrationer af Vanløse (samme stil som i lokaludvalgets bydelsplan)

Sekretariatet indkøber det nævnte (eller dele af det) borgerrettede informationsmateriale, hvis der er tilstrækkelige midler i lokaludvalgets pulje i november og december samt hvis informationsmaterialet kan nå at blive leveret i 2024.

Lige nu er der ikke tilstrækkelige midler tilbage i lokaludvalgets pulje, men der kommer løbende penge tilbage i puljen fra ubrugte midler fra egne projekter og eksterne puljeansøgninger. Hvis der er tilstrækkelige midler tilbage i lokaludvalgets pulje, kan sekretariatet begynde at bestille det ønskede informationsmateriale. Vanløsepuljen og Spirekassen vil have forrang for eventuelle indkøb.

Hvis det ønskede informationsmateriale ikke kan bestilles i år, vil lokaludvalget altid kunne prioritere at bestille det i 2025. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender indkøb af borgerrettet informationsmateriale.

Økonomi

Pavillon med logotryk - ca. 10.000 kr.

Vingummier med logo - ca. 5.000 kr.

Malebog - pris undersøges.

Videre proces

Hvis der er tilstrækkelig midler tilbage i lokaludvalgets pulje, begynder sekretariatet at bestille det ønskede informationsmateriale. Det skal dog kunne leveres i 2024. 

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Indstillingen blev godkendt.
Til top