Mødedato: 24.10.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Borgernes tid

Under dette punkt har alle taleret. Borgerne kan frit møde frem og komme med indspark til Vanløse Lokaludvalg, bede lokaludvalget om hjælp til en sag, spørge til råds, kritisere en lokaludvalgsbeslutning osv.

Beslutning

Vanløse Lokaludvalg blev orienteret af Gry Bach og Jørgen Smed vedr. Anni Smeds projekt med etablering af et gavlmaleri af kunstner Gunnar Wille på Vanløse Frikirkes gavl. De er i gang med at genstarte projektet og ville gerne have lidt rådgivning i forhold til processen samt mulighederne for at søge Vanløse Lokaludvalgs puljemidler, for at komme videre med en gennemførsel af projektet.

Jan Mørch orienterede lokaludvalget, om at han har indsendt billeder fra lokalhistorisk forening taget ved Vanløse skaterbane, herunder indvielsen i 2010, og frem til i dag, som opfølgning på møde med Teknik og Miljøforvaltningens orientering om planer for klimasikring af skaterbanen. Derudover ville han gerne gøre opmærksom på hvor fantastisk et projekt Kids Tour var, men havde et ønske om at lokaludvalget havde været mere synligt.

Til top