Mødedato: 24.05.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Særpulje til byfest

Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til oprettelse af en særpulje til byfest.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg træffer beslutning om at lave en særpulje til byfest-arrangementer i Vanløse 2018, der udover retningslinjerne for Vanløsepuljen, ligger inden for rammerne beskrevet i Løsningsafsnittet.
  2. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 150.000 kr. fra lokaludvalgets 2018-puljemidler fra egne projekter til særpuljen.
  3. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 6.000 kr. i 2018-puljemidler til annoncering af særpuljen.
  4. at Vanløse Lokaludvalg fastlægger ansøgningsfristen for særpuljen til torsdag den 14. juni 2018 kl. 12.00 og beslutter, at eventuelle ansøgninger behandles på lokaludvalgets møde torsdag den 21. juni 2018.

Problemstilling

I de sidste mange år er der blevet afholdt en byfest i Vanløse, som har samlet vanløseborgerne på tværs af hele bydelen. Byfesten startede som et projekt i Kaffeklubben 2720 og senere afviklet som et samarbejdsprojekt mellem lokaludvalget og først Kaffeklubben 2720 efterfølgende Grønt Erhverv Vanløse (GEV). I 2015 stoppede lokaludvalget med at arrangere byfesten, og den er sidenhen blevet afviklet alene af GEV, men med økonomisk støtte fra lokaludvalgets puljemidler.

GEV har i foråret 2018 meddelt, at de ikke vil arrangere en byfest i 2018, men at de agter at gentage byfesten, Vanløse på den 2. ende, i 2019. Ligeledes er der i år ikke taget initiativ til at arrangere Musik på Engen, som har været et større lokaludvalgsprojekt med formål at samle vanløseborgere om fælles musikoplevelser hen over en weekend i august. For at understøtte muligheden for at vanløseborgerne kan samles bredt til kulturelle og sociale oplevelser, indstilles det, at der bliver lavet en særpulje, som kan søges til afholdelse af et eller flere arrangementer, der kan fremme og understøtte bydelsidentiteten og fællesskabsfølelsen i Vanløse.

Det kan være større eller mindre arrangementer, der dog alle har det sigte at understøtte og samle vanløseborgerne på tværs af bydelen, så bredt som muligt, der kan være identitetsskabende og udvikle fællesskabsfølelsen i bydelen.

Da der vil være en relativ kort ansøgningsfrist, og dermed forberedelsestid for eventuelle ansøgere, afsættes der midler til annoncering i lokalavisen og til at booste en annonce på facebook.

Løsning

Lokaludvalget beslutter at lave en særpulje til byfest-arrangementer i 2018 i Vanløse, der kan understøtte bydelsidentiteten, og afsætter 150.000 kr. af lokaludvalgets 2018-puljemidler fra egne projekter til puljen.

Lokaludvalget fastlægger ansøgningsfristen til den 14. juni 2018 kl. 12.00 med behandling på lokaludvalgets møde 21. juni 2018. Ansøgningen indsendes i samme ansøgningsskema som til Vanløsepuljen, og som kan findes på lokaludvalgets hjemmeside. Puljegruppen indkaldes til et ekstraordinært puljegruppemøde mandag den 18. juni 2018 kl. 17.00, hvor de vil forbehandle alle de indkomne ansøgninger og udarbejde indstillinger til lokaludvalget.

Udover retningslinjerne for Vanløsepuljen er ansøgningerne til særpuljen underlagt følgende betingelse:

  • Ansøgere kan søge op til 150.000 kr. til udgifter i forbindelse med afholdelse af byfesten. Midlerne kan søges til sceneopstilling, afspærring, underholdning, PR samt andre udgifter, der understøtter rammerne for gennemførsel og afholdelse byfesten.
  • Projektet skal gennemføres efter den 21. juni, hvor lokaludvalget tager stilling til sagen, og afvikles i løbet af sommeren og allersenest inden 1. oktober 2018.

  • Formålet med byfest arrangementet skal være bydelsidentitet og understøttelse af fællesskabsfølelse i Vanløse, og arrangementet skal derfor have en tydelig lokal forankring og alle har mulighed for at deltage.

  • Hvis der søges midler til evt. underholdning, skal 25% af underskudsgarantien hertil øremærkes udgifter der vedrører lokale kulturudøvere/optrædende.

Økonomi

Lokaludvalget afsætter en ramme på op til 150.000 kr., som kan søges af netværk, foreninger el.lign. til afholdelse af identitetsskabende byfest arrangementer i Vanløse. Beløbet budgetteres fra lokaludvalgets 2018-puljemidler, egne projekter.

Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 6.000 kr. til annoncering af særpuljen fra lokaludvalgets 2018-puljemidler, egne projekter.

Videre proces

Sekretariatet vil sørge for, at information om frist og betingelser for særpuljen fremgår af lokaludvalgets hjemmeside og sendes til lokalaviser m.v.

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at lave en særpulje til byfest-arrangementer i Vanløse 2018, der udover retningslinjerne for Vanløsepuljen, ligger inden for rammerne beskrevet i Løsningsafsnittet.

2. Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 150.000 kr. i 2018-puljemidler fra lokaludvalgets budgetpost for egne projekter til særpuljen.

3. Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 6.000 kr. i 2018-puljemidler til annoncering af særpuljen.

4. Vanløse Lokaludvalg fastlægger ansøgningsfristen for særpuljen til torsdag den 14. juni 2018 kl. 12.00 og beslutter, at eventuelle ansøgninger behandles på ordinært møde den 21. juni 2018.

Til top