Puljeansøgninger
Indstilling
Formanden indstiller på baggrund af puljegruppens drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg
- Støtter med 15.000 kr. til ansøgningen: Mindfulness Sport
- Støtter med 37.500 kr. til ansøgningen: Cirkus Vanløse 2018
- Støtter med 16.750 kr. til ansøgningen: 2. dages udflugt forsommer
- Støtter med 10.000 kr. til ansøgningen: Foredrag ved Birthe Rønn Hornbech
- Støtter med 10.000 kr. til ansøgningen: Brochure – Tryg i Krumspring
- Støtter med 10.800 kr. til ansøgningen: Fra skov til middagsbord version 2
- Giver afslag til ansøgningen: Stranden
- Giver afslag til ansøgningen: Brasilianske toner til ældre
- Støtter med 7.500 kr. til ansøgningen: Sommertur til Roskilde Vikingeskibsmuseum
- Giver afslag til ansøgningen: 2018-målinger CHGP motorløb Bellahøj
- Støtter med 14.196 kr. til ansøgningen: Litteraturevents på Kulturstationen Vanløse efterår 2018
- Støtter med 11.800 kr. til ansøgningen: 50. års jubilæum
- Støtter med 37.350 kr. til ansøgningen: Rock i Rendestenen Festival
- Støtter med 21.800 kr. til ansøgningen: Stor orkesterkoncert som inkluderer børn
- Støtter med 59.500 kr. til ansøgningen: Sankt Hans på Engen
Problemstilling
1. Crossover: Mindfulness Sport
Mindfulness Sport er et tilbud for drenge og piger i alderen 9-17 år om at dyrke idræt alle fredage fra uge 8 til uge 48 i tidsrummet kl. 18.30-20.30. Tilbuddet henvender sig særligt til børn og unge fra udsatte områder, som er udenfor det etableret foreningsliv. Der søges om 30.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 15.000 kr. til følgende poster ”Sport udstyr og redskaber m.m.”, ”Mindfulnes ”yoga” måtter og udstyr m.m.” og ”Tøj med tryk til deltagere og trænere samt frivillige”, da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter i Vanløse, der tilgodeser særligt udsatte i bydelen. Den reducerede bevilling begrundes med prioritering af økonomiske midler. Støtten gives som en underskudsgaranti.
Bemærkninger fra Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg:
Sekretariatet gør opmærksom på, at der i retningslinjerne vægtes, at projektet ikke er afholdt, når ansøgningen behandles i lokaludvalget, og at projektet ”Mindfulness Sport” begyndte i uge 8. Sekretariatet gør desuden opmærksom på, at lokaludvalget ikke må støtte udgiftsposten ”Indkøb af præmie gavekort til sæsonafslutning”, da det er en begunstigelse af enkelte personer, som strider i mod almennytteprincippet.
2. Cirkusskolen i København: Cirkus Vanløse 2018
Ansøgeren betegner Cirkus Vanløse som Vanløses helt eget cirkus med vanløseborgere både i manegen og på publikumsrækkerne. Cirkus Vanløse henvender sig både til skoler og børneinstitutioner for hvem entréen er gratis. Derudover har Vanløses borgere også mulighed for at købe billet og opleve cirkussets modige artister i en forestilling, hvor lokale børn og voksne sammen optræder med gøgl og artisteri. Der søges om 37.500 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 37.500 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter, der styrker dialog om og i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
Bemærkninger fra Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg:
Sekretariatet gør opmærksom på, at projektet starter den 24. maj 2018, og at der i retningslinjerne vægtes, at projektet ikke er afholdt, når ansøgningen behandles i lokaludvalget. Hertil bemærkes, at lokaludvalget besluttede at rykke deres møde i maj (og dermed behandling af puljeansøgninger) fra den 17. til den 24. maj 2018 efter, at ansøgeren havde sendt sin ansøgning, hvorfor det ikke må komme ansøger til skade.
3. Seniorklubben Vanløse: 2. dages udflugt forsommer 2018
Seniorklubben arrangerer en todages udflugt for seniorer i Vanløse. Turen går til Christiansminde Svendborg, hvor de deltagende skal opleve lokale seværdigheder og styrke det sociale fællesskab. Seniorklubben søger kun til busudgifter. Alle øvrige udgifter dækkes af deltagende selv. Der søges om 16.750 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 16.750 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter, der styrker dialogen i bydelen på tværs af kultur, alder og etnicitet. Støtten gives som en underskudsgaranti.
4. Seniorklubben Vanløse: Foredrag ved Birthe Rønn Hornbech
Seniorklubben vil arrangere foredrag med Birthe Rønn Hornbech. Målgruppen er ældre i Vanløse, og med arrangementet ønsker ansøgeren at fremme dialogen og fællesskabet. Arrangementet er åbent for alle. Der søges om 13.100 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 10.000 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter, der styrker dialogen i bydelen. Den reducerede bevilling begrundes med en prioritering af økonomiske midler. Støtten gives som en underskudsgaranti.
5. Krumspring: Brochure: Tryg i Krumspring
Formålet med projektet er at opsætte, trykke og uddele flyers med oplysninger om Krumsprings certificering som en springsikker forening. Med denne oplysningskampagne om Krumsprings certificering forventer foreningen at opnå ca. 100 nye medlemmer og 3 nye frivillige. Der søges om 22.530 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 10.000 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter, der styrker dialog og debat i bydelen. Den reducerede bevilling begrundes med en prioritering af økonomiske midler. Støtten gives som en underskudsgaranti.
6. De gule spejdere: Fra skov til middagsbord version 2.
Med arrangementet ønske ansøgeren at udvide børns viden om, hvordan middagsmaden havner på middagsbordet. På dagen vil bl.a. en jæger vise, hvordan et dyr bliver pelset og skåret ud. Målgruppen er børnefamilier i lokalområdet. Der søges om 10.800 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 10.800 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende og dialogskabende aktiviteter, der styrker dialog og debat i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
7. Anjas Musikskole: Stranden
Stranden er et festligt formiddagsevent for børn i alderen 4-10 år. Med arrangementet får børnene mulighed for at udfolde sig kreativt med sange og et kreativt værksted. Målgruppen er børn, der er hjemme i sommerferien. Der søges om 5.500 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag på grund af en økonomisk prioritering. Afslaget begrundes desuden med, at puljegruppen ikke ønsker at støtte ansøgninger, hvor størstedelen af projektets udgifter går til honorar af ansøgeren selv samt ansøgerens samarbejdspartner.
7. Marika Thinggaard: Brasilianske toner til ældre
Projektet går ud på at give beboere på plejecentre i Vanløse en livgivende koncert med brasiliansk musik, der kan puste glæde og varme ind i hjerte og krop. Koncerterne tilbydes til de plejehjem, der vil og kan medfinansiere projektet. Der forventes 400-500 deltagere afhængig af antal solgte koncerter. Der søges om 16.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag på grund af en manglende lokalforankring. Ansøgeren opfordres til at søge Vanløsepuljen igen med samme projekt, så snart at der er indgået konkrete aftaler med plejecentrene.
8. Den Kulørte Fredagscafé: Sommertur til Roskilde Vikingeskibsmuseum
Projektet henvender sig til mødre og børn, der kommer i Fredagscaféen i Lønstrupgård og den Kulørte forældrecafé. Børnene og deres forældre bliver med udflugten introduceret vikingetiden og får mulighed for at deltage i stedets værksteder. Der søges om 7.500 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 7.500 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter i Vanløse, der tilgodeser særligt udsatte i bydelen.
9. Bakkehusenes bestyrelse: 2018-målinger CHGP motorløb Bellahøj
Projektet vil foretage en ny støj- og partikelmåling under Bellahøj Historic Grand Prix. Målingerne foretages af Ph.d. Kåre Press-Kristensen, og resultaterne af målingerne skal præsenteres for offentligheden såvel Borgerrepræsentationen. Der søges om 35.912,5 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag, da Teknik- og Miljøforvaltningen allerede har foretaget støj- og partikelmålinger under Bellahøj Historic Grand Prix som efterfølgende er blevet præsenteret for Borgerrepræsentationen. Lokaludvalget beder Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg om at sende Teknik- og Miljøforvaltningens målinger til ansøger.
Bemærkninger fra Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg:
Sekretariatet gør lokaludvalget opmærksom på, at Center for Miljøbeskyttelse under Teknik- og miljøforvaltningen har foretaget støj- og partikelmålinger under Bellahøj Historic Grand Prix, som Borgerrepræsentationen er blevet orienteret om. Center for Miljøbeskyttelse har desuden oplyst til sekretariatet, at de planlægger at foretage tilsyn og støjmålinger alle dage ved dette års arrangement. Ligeledes planlægger Center for Miljøbeskyttelse at stille krav til arrangøren om både uvildige målinger af støjen samt yderligere støjafskærmning.
10. Kulturstationen Vanløse: Litteraturevents på Kulturstationen Vanløse efterår 2018
Ansøgningen dækker over en række litteraturarrangementer på Kulturstationen Vanløse. Det samlede formål med litteraturarrangementer er at skabe en levende litteratur- og debatscene, som vanløseborgernes kan samles om. Arrangementer er åbne for alle. Der søges om 14.196 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 14.196 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende og dialogskabende aktiviteter, der styrker dialog og debat i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
11. Syng med Musisk Fritid: 50. års jubilæum
Syng med Musisk Fritid holder 50. års jubilæum for dets medlemmer, og hvem der ønsker at vide mere om foreningen. Til jubilæet vil der være middag og underholdning. Der søges om 22.800 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 11.800 kr. til følgende poster ”Lokaleleje”, ”Underholdning”, ”Servering og service” og ”Dekoration”, da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Den reducerede bevilling begrundes med en prioritering af økonomiske midler, og at man ikke ønsker at give tilskud til udgiftsposten "Middag (250 pr. person * 60)". Støtten gives som en underskudsgaranti.
12. Oasen2720: Rock i Rendestenen Festival
Festivalen byder på en række bands, og musikgenrerne, som kan opleves, inkluderer alt fra rock og pop til folkemusik og jazz. Arrangementet er for alle, som holder af musik, lokale arrangementer og hygge med naboen. Der er fri entré, og alle bands spiller gratis. Der søges om 37.350 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 37.350 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende og dialogskabende aktiviteter, der styrker dialog og debat i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
13. Lasse Jørgensen: Stor orkesterkoncert som inkluderer børn
Orkesterkoncerten laves i samarbejde med Kirkebjerg Skole. Skolens 4. klasser inddrages i koncerten og tilbydes et undervisningsforløb, hvor børnene lærer om musik, øver sange og koreografi. Koncerten er åben for alle Vanløses borgere. Der søges om 21.800 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 21.800 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende og dialogskabende aktiviteter, der styrker dialog og debat i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
14. K 19s Venner: Sankt Hans på Engen
Arrangementet er Vanløses største Sankt Hans arrangement, der samler et par tusinde besøgende. Arrangementet byder udover bål på en masse aktiviteter til børn og barnlige sjæle. Arrangementet er åbent for alle, og ansøgeren håber, at der kommer en god blanding af Vanløses borgere. Der søges om 59.500 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 59.500 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende og dialogskabende aktiviteter. Støtten gives som en underskudsgaranti.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter projekterne og puljegruppens indstillinger og træffer beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen. Bevilling af midler fra Vanløsepuljen sker altid som underskudsgaranti til de enkelte projekter/aktiviteter.
Økonomi
Der søges samlet om 351.238,5 kr. Der er 401.740 kr. til disposition i Vanløsepuljen.
Der indstilles for 252.196 kr.
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 15.000 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Mindfulness Sport til budgetposterne: ”Sport udstyr og redskaber m.m.”, ”Mindfulness ”yoga” måtter og udstyr m.m.” og ”Tøj med tryk til deltagere og trænere samt frivillige". Støtten må ikke anvendes til udgiftsposten ”Indkøb af præmiegavekort til sæsonafslutning”.
2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 37.500 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Cirkus Vanløse 2018
3. Kaj Lorenzen erklærede sig inhabil og var ikke til stede under sagens behandling.
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 16.750 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen 2 dages udflugt forsommer
4. Kaj Lorenzen erklærede sig inhabil og var ikke til stede under sagens behandling.
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.000 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Foredrag ved Birthe Rønn Hornbech
5. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.000 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Brochure - Tryg i Krumspring
6. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.800 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen "Fra skov til middagsbord version 2"
7. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen Stranden, jf. puljegruppens indstilling.
8. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen "Brasilianske toner til ældre", jf. puljegruppens indstilling.
9. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 7.500 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Sommertur til Roskilde Vikingeskibsmuseum
10. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen 2018-målinger CHGP motorløb Bellahøj, jf. puljegruppens indstilling.
11. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 14.196 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Litteraturevents på Kulturstationen Vanløse efterår 2018
12. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 11.800 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen 50 års jubilæum
13. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 37.350 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Rock i Rendestenen Festival
14. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 21.800 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Stor orkesterkoncert som inkluderer børn
15. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 59.500 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen Sankt Hans på Engen
Protokolbemærkning vedr. ansøgning nr. 4, Foredrag ved Birthe Rønn Hornbech:
Jens Wedenborg og Henrik Magnussen ønskede ført til protokols, at de mener, det er meget dyrt for et foredrag af politiker, der ikke er specifikt Vanløse relateret.