Musikfestival og markedsdag hos Pinta
Sagsfremstilling
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om at deltage i Pintas musikfestival og markedsdag og afsætter 100 kr. i 2018-puljemidler fra Egne projekter.
Problemstilling
Den 16. juni afholder Pinta, et samværs- og aktivitetstilbud for borgere, der har eller har haft sindslidelser eller psykiske problemer og som bor i Københavns Kommune, en musikfestival og markedsdag. Formålet med festivalen er at skabe liv og fællesskab i bydelen og at vise, at psykisk sårbare også indeholder ressourcer, og at de er aktive borgere deres sygdom til trods.
Arbejdsgruppen for Social & Sundhed ønsker at deltage i Pintas musikfestival og markedsdag med en stand. Formålet med deltagelsen er at vise opbakning til Pinta, at skabe kontakt til borgerne og at gøre opmærksom på lokaludvalgets og arbejdsgruppens arbejde i bydelen.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg beslutter at deltage i Pintas musikfestival og markedsdag og afsætte 100 kr. i 2018-puljemidler fra Egne projekter til deltagelsen.
Økonomi
Deltagergebyr: 100 kr.
I alt: 100 kr.
Videre proces
Godkender Vanløse Lokaludvalg projektbeskrivelsen, vil arbejdsgruppen for Social og Sundhed arbejde videre med deltagelsen i projektet.