Præsentation og godkendelse af tovholdere
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1. At Vanløse Lokaludvalg godkender orientering fra de enkelte arbejdsgrupper om valg af tovholder.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har nedsat 5 arbejdsgrupper, ud over puljegruppen, der hver især arbejder med forskellige emner. Arbejdsgrupperne har ingen beslutningskompetence, men kan forbehandle sager, projekter etc. som herefter forelægges til beslutning i lokaludvalget. Medlemmer, suppleanter såvel som interesserede borgere har mulighed for at deltage i arbejdsgrupperne.
Alle arbejdsgrupper skal have en tovholder, som er medlem af Vanløse Lokaludvalg. Det har bl.a. været tovholderens opgave at orientere om arbejdsgruppens løbende arbejde på lokaludvalgets ordinære møder, og ligeledes har tovholderne deltaget i tværgående koordineringsmøder sammen med de øvrige tovholdere, f.eks. i forbindelse med bydelsplanarbejdet. Det har også været kutyme, at tovholderen sammen med sekretariatet har udarbejdet og udsendt dagsordenen for de faste arbejdsgruppemøder. Tovholderen har, ligesom selve arbejdsgruppen, ingen selvstændig beslutningskompetence. Arbejdsgruppen vælger selv sin tovholder, med efterfølgende godkendelse af lokaludvalget.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager orientering fra arbejdsgrupperne til efterretning.
Natur og Miljø har valgt Per Stengade som tovholder.
Børn og Unge har valgt Caroline Fuglsang som tovholder.
Trafik og Plan har valgt en delt tovholderfunktion mellem Bent Christensen og Erik Jønsson.
Social og Sundhed har valgt Hanne Larsen som tovholder.
Kultur og Fritid har valgt Jens Andersen som midlertidig tovholder, men tager først stilling i næste møde, pga. mange afbud til det første møde i arbejdsgruppen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces