Mødedato: 24.05.2007, kl. 18:30

Ansøgninger til kulturpuljen

Ansøgninger til kulturpuljen

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 24. maj 2007

 

 

Åbne punkter

 

7.      Ansøgninger til kulturpuljen

VAN  62/2007

BESLUTNING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen til 7 projekter.

 

 Vanløse Lokaludvalgs beslutning i mødet den 24. maj 2007

1.       Vanløse Lokaludvalg besluttede at tildele støtte til:

§&nbs p;       Grøndal Lokalråd – Sommerunderholdning på Grøndal Torv med kr. 53.000. Vagn Rottbøll og Kristian Riis blev erklæret inhabile i behandling af ansøgning fra Grøndal Lokalråd.

§        BVK's venner med kr. 35.398,50.

§        Vanløse Kulturhus – Fire familieteaterforestillinger med kr. 19.238. i underskudsgaranti.

§        Vanløse Kulturhus – Børnekultur foråret 2007 med kr. 32.850. i underskudsgaranti. 

§        Vanløse Pensionistforening - Skovtur med kr. 14.000.

§        Rosenholdet - Museumsbesøg med kr. 8.000.

 

I alt besluttede Vanløse Lokaludvalg at tildele kr. 162.486,5 fra Kulturpuljen.

 

Vanløse Lokaludvalg besluttede at udskyde behandlingen af:

§        Vanløse Kulturhus – IT-baseret skoleprojekt i journalistik, medier og meninger. Vanløse Lokaludvalg vedtog, efter afstemning, at udskyde behandling af ansøgningen til næste møde, således at Vanløse Lokaludvalg kan nå at få uddybet en række spørgsmål vedr. ansøgningen.

 

 

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, ansøgt beløb, bevilget beløb, samt det herefter disponible beløb, efter Vanløse Lokaludvalgs beslutning i mødet den 24. maj 2007.

Kulturpuljen 2007

Budget 2007

Ansøgt beløb

Pr. 25/5 2007

Bevilget beløb

pr. 25/5 2007

Disponibelt beløb

Pr. 25/5 2007

Kulturpuljen

Kr.816.666, 67

Kr. 281.886,50

Kr. 162.486,50

Kr. 624.180,17

 

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget følgende 7 ansøgninger om støtte fra Kulturpuljen:

  • Grøndal Lokalråd - Sommerunderholdning på Grøndal Torv på kr. 53.000.
  • BVK's Venner på kr. 35.398,50.
  • Vanløse Kulturhus - IT-baseret skoleprojekt i journalistik, medier og meninger på kr. 110.400.
  • Vanløse Kulturhus og Vanløse Bibliotek - Fire familieteaterforestillinger på kr. 19.238.
  • Vanløse Kulturhus – Børnekultur foråret 2007 på kr. 32.850.
  • Vanløse Pensionistforening - Skovtur på kr. 15.000.
  • Rosenholdet – Museumsbesøg på kr. 16.000.

 

Der søges om i alt kr. 281.886,50.

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

Grøndal Lokalråd - Sommerunderholdning på Grøndal Torv

Grøndal Lokaludvalg ønsker at afholde to arrangementer på Grøndal Torv henholdsvis den 9. juni 2007 og den 25. juni 2007. Hver af disse dage vil der foregå en række aktiviteter på Grøndal Torv, hvoraf flest mulige henvender sig til børn. Det overordnede formål med arrangementerne er at profilere Grøndal Torv.

Det samlede budget er på kr. 62.000. Grøndal Lokalråd søger Kulturpuljen om kr. 53.000. Det resterende beløb på kr. 9.000. dækkes af Grøndal Lokalråd. Der er herudover også søgt om tilskud fra Lokalkulturpuljen på et ikke fastsat beløb. Grøndal Lokalråd har endnu ikke modtaget svar på denne ansøgning.  

 

BVK's Venner – Idrætsdage og skovtur til Havnsø

Beskyttede Virksomheder i Københavns Venner ansøger om tilskud til to arrangementer. Det ene er afholdelse af to idrætsdage henholdsvis den 3. maj 2007 samt den 23. september 2007. Det andet arrangement er en fælles skovtur til Havnsø den 15. juli 2007.

 

I den oprindelige ansøgning var det ansøgte beløb til hvert arrangement blevet ombyttet. Jf. senere brev fra BVK er dette nu rettet således, at der til afholdelse af idrætsdage søges om kr. 7.699,25 til hver af de to id rætsdage. Til skovturen søges om kr. 20.000. Der foreligger et regnskab for idrætsdagen som blev afholdt den 3. maj 2007. Her beløb udgifterne sig til kr. 7.699,25, som BVK søger tilskud fra Kulturpuljen til. Ansøger vurderer, at den anden idrætsdag som afholdes den 23. september 2007 også kommer til at koste kr. 7.699,25. Det samlede budget for skovturen til Havnsø den 15. juni 2007 er på kr. 31.400. BVKs venner søger Kulturpuljen om kr. 20.000. Restbeløbet forventes dækket ved deltagerbetaling.

I alt søger BVK's Venner således om kr. 35.398,50.

 

Vanløse Kulturhus - IT-baseret skoleprojekt i journalistik, medier og meninger

Vanløse Kulturhus ønsker i samarbejde med Medietimen, Vanløse Posten og de lokale skoler i Vanløse, at afholde et skoleprojekt i journalistik, medier og meninger. Projektet omfatter de ældste klasser fra de lokale skoler i Vanløse. Projektets formål er at tilbyde eleverne et forløb, hvor de undervises i journalistisk metode og skrivning. Projektet afsluttes med, at elevernes artikler bringes i et særtillæg i Vanløse Posten. Projektet varer i 14 dage i november 2007.

Det samlede budget er på kr. 110.400. Vanløse Kulturhus søger Kulturpuljen om det fulde beløb kr. 110.400.

 

Vanløse Kulturhus og Vanløse Bibliotek– fire familieteaterforestillinger

Vanløse Kulturhus ønsker, i samarbejde med Vanløse Bibliotek, at afholde fire familieteaterforestillinger i foråret 2007. Forestillingerne har til formål, at styrke det lokale netværk, samt at give børnefamilier en teateroplevelse i deres egen bydel.

Det samlede budget er på kr. 36.875. Vanløse Kulturhus og Vanløse Bibliotek søger Kulturpuljen om kr. 19.238. Der er modtaget støtte på i alt kr. 8.000. Resten af beløbet dækkes af entréindtægter og refusion for optrædende.  

 

Vanløse Kulturhus – Børnekultur foråret 2007

Vanløse Kulturhus ansøger om tilskud til afholdelse af en række arrangementer for børn i løbet af foråret 2007. Udover et samarbejde med Vanløse Bibliotek, har Kulturhuset i foråret indledt et samarbejde med den Belgiske ambassade og Niels Bohr Instituttet. I fællesskab vil disse arrangere oplysende og underholdende arrangementer for børn.

Det samlede budget er på kr. 37.000. Vanløse Kulturhus søger Kulturpuljen om kr. 32.820. Det resterende beløb dækkes af deltagerbetaling. Der er jf. ansøgning bevilget en underskudsgaranti på kr. 30.000. Det fremgår dog ikke hvem, der har bevilget denne underskudsgaranti.

 

Vanløse Pensionistforening – Skovtur

Vanløse Pensionistforening søger om tilskud til afholdelse af en skovtur den 10. oktober 2007 for medlemmer af foreningen. Foreningen vil køre med bus ud i skoven og efterfølgende sammen spise middag.

Det samlede budget er på i alt kr.15.000, hvor kr.8.000 går til selve arrangementet og 6.000 går til busleje. Vanløse Pensionistforening søger Kulturpuljen om det fulde beløb kr. 15.000.

 

Rosenholdet  - Museumsbesøg

Rosenholdet er en gruppe pensionister på 20-25 personer, der sammen med projekt Walk and Talk under Folkesundhed København arrangerer gåture i Vanløse. Rosenholdet søger tilskud til 4 arrangementer, hvor Rosenholdet ønsker at besøge forskellige museer med rundvisning.

Det samlede budget er på kr. 16.000. Rosenholdet søger Kulturpuljen om det fulde beløb kr. 16.000.

 

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen. De seks ansøgninger har været til behandling i arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne indstiller, at der gives følgende støttebeløb:

  • Grøndal Lokalråd.

Arbejdsgruppen for kultur indstiller, at Va nløse Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte beløb kr. 53.000.

  • BVK's Venner.

Arbejdsgruppen for det sociale område indstiller, at Vanløse Lokaludvalg tildeler støtte på hele det oprindeligt ansøgte beløb på kr. 30.000. Siden arbejdsgruppens behandling har ansøger dog indsendt uddybende materiale, hvorefter det samlede beløb der søges om er kr. 35.398,50. Arbejdsgruppen for det sociale område har ikke haft mulighed for at forholde sig til denne ændring.

  • Vanløse Kulturhus - Medieprojekt

Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller, at Vanløse Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte beløb kr. 110.400.

Se bemærkninger fra arbejdsgruppen for børn og unge i bilag 8.

  • Vanløse Kulturhus og Vanløse Bibliotek - Fire familieteaterforestillinger.

Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller, at Vanløse Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte beløb kr. 19.238.

Se bemærkninger fra arbejdsgruppen for børn og unge i bilag 8.

  • Vanløse Kulturhus – Børnekultur foråret 2007.

Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller, at Vanløse Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte beløb kr. 32.850.

Se bemærkninger fra arbejdsgruppen for børn og unge i bilag 8.

  • Vanløse Pensionistforening.

Arbejdsgruppen for det sociale område indstiller, at Vanløse Lokaludvalg tildeler støtte på kr. 14.000, som udgør budgettets samlede udgifter.

  • Rosenholdet

Arbejdsgruppen for det sociale område indstiller, at Vanløse Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte beløb kr. 16.000.

 

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb, hvis alle ansøgningerne imødekommes.

 

Kulturpuljen 2007

Budget 2007

Disponibelt beløb

Pr. 24/5 2007

Ansøgt beløb

pr. 24/5 2007

Resterende beløb

Pr. 24/5 2007

Kulturpuljen

Kr.816.666, 67

Kr. 786.666,67

Kr. 281.886,50

Kr. 504.780,17

 

Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

 

BILAG

  • Bilag 1: Ansøgning fra Grøndal Lokalråd.
  • Bilag 2: Ansøgning fra BVK's Venner.
  • Bilag 3: Ansøgning fra Vanløse Kulturhus – Medieprojekt.
  • Bilag 4: Ansøgning fra Vanløse Kulturhus – 4 Familieteaterforestillinger.
  • Bilag 5: Ansøgning fra Vanløse Kulturhus – Børnekultur forår 2007.
  • Bilag 6: Ansøgning fra Vanløse Pensionistforening.
  • Bilag 7: Ansøgning fra Rosenholdet.
  • Bilag 8: Indstilling og bemærkninger fra arbejdsgruppen for børn og unge. 


 

Til top