Mødedato: 24.05.2007, kl. 18:30

Ansøgning om trafikforsøg i Vanløse

Ansøgning om trafikforsøg i Vanløse

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 24. maj 2007

 

 

Åbne punkter

 

6.      Ansøgning om trafikforsøg i Vanløse

VAN  61/2007

BESLUTNING

 

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg

1.      at Vanløse Lokaludvalg drøfter og godkender vedlagte forslag om ansøgning til trafikforsøg i Vanløse.

 Vanløse Lokaludvalgs beslutning i mødet den 24. maj 2007

1.       Vanløse Lokaludvalg drøftede det vedlagte forslag, som udvalget kunne tilslutte sig.

Henrik Svendsen, ønskede ført til protokol, at han tager forbehold for forslaget om at spærre

Linde Allé af.

 

 

PROBLEMSTILLING

Center for Miljø under Teknik- og Miljøforvaltningen afholder i september 2007 en Miljøfestival. I den forbindelse har Teknik- og Miljøudvalget besluttet at afsætte midler til, at der kan gennemføres lokale trafik- og miljøp rojekter. Der er i alt afsat 1,5 mio. kr. til lokale trafik- og miljøprojekter.

 

I forbindelse med de to cykelture med Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam i april 2007, opfordrede Borgmesteren Vanløse Lokaludvalg til at søge denne pulje. Arbejdsgruppen for Trafik og Miljø har i mellemtiden lavet et udkast til en ansøgning, hvis titel er: 'Trafiksikring af Vanløses grønne cykelrute'. Projektet indeholder to trafikforsøg:

1) Midlertidig opsætning af midterhelle på Grøndals Parkvej ud for Linde Allé.

2) At reducere mængden af gennemkørende biltrafik på Hyltebjerg Allé og Linde Allé, ved at stille nogle store blomsterkummer på vejen.

 

Fristen for ansøgninger til puljen er allerede den 17. maj 2007. Derfor er følgende proces aftalt med Center for Miljø, Teknik- og Miljøforvaltningen. Senest den 17. maj 2007 indsender Sekretariatet det foreløbige ansøgningsskema (Jf. bilag 1). På det ordinære udvalgsmøde i Vanløse Lokaludvalg torsdag den 24. maj 2007, drøfter lokaludvalget forslaget og træffer beslutning om eventuelle ændringer. Efterfølgende indsender Sekretariatet den endelige ansøgning fra Vanløse Lokaludvalg til behandling i Center for Miljø.

 

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter det vedlagte forslag til ansøgning og træffer beslutning herom.

 

VIDERE PROCES

Sekretariatet foretager den administrative redigering af ansøgningsskemaet og forsendelsen.

 

BILAG

  • Bilag 1: Ansøgning om trafikforsøg i Vanløse.


 

Til top