Mødedato: 24.05.2007, kl. 18:30

Det lokale miljøarbejde efter 2007

Det lokale miljøarbejde efter 2007

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 24. maj 2007

 

 

Åbne punkter

 

4.      Det lokale miljøarbejde efter 2007

VAN  68/2007

BESLUTNING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og kommenterer på to modeller for det fremtidige miljøarbejde efter 2007.
  2. at Vanløse Lokaludvalg udpeger medlemmer af Lokaludvalget, som bemyndiges til, på vegne af Vanløse Lokaludvalg, at afgive høringssvar om de to modeller.

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning i mødet den 24. maj 2007

             Punktet udgik og blev i stedet behandlet som et meddelelsespunkt.

 

PROBLEMSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet forslag til to mulige modeller for det fremtidige lokale miljøarbejde efter 2007. Teknik- og Miljøforvaltningen har endvidere udarbejdet forslag til en proces for dialog med Lokaludvalgene og Agenda 21 centrene omkring fastlæggelse af det fremtidige lokale miljøarbejde. De to modeller samt forslag til proces bliver forelagt Teknik- og Miljøudvalget onsdag den 23. maj 2007. Her beder Teknik- og Miljøforvaltningen om bemyndigelse til at høre Lokaludvalgene og Agenda 21 centrene om forslag til udformningen af det fremtidige lokale miljøarbejde.

 

Såfremt indstillingen fra Teknik- og Miljøforvaltningen godkendes på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 23. maj 2007, igangsættes en kort proces, hvor Lokaludvalgene og Agenda 21 Centrene skal inddrages.

 

På mødet i Vanløse Lokaludvalg den 24. maj 2007 kommer repræsentant fra Teknik- og Miljøforvaltningen Jane Drejer, og fortæller om de to modeller. Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at få kommentarer og argumenter fra Vanløse Lokaludvalg for og imod de to modeller.

 

Såfremt Miljø- og Teknikudvalget den 23. maj 2007 godkender indstillingen fra Teknik- og Miljøforvaltningen vil der blive igangsat en kort høringsproces, hvor høringsparterne også får mulighed for at indsende skriftligt høringssvar til de to modeller.

 

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter og kommenterer på to modeller til det fremtidige lokale miljøarbejde.

Vanløse Lokaludvalg udpeger medlemmer af Lokaludvalget og bemyndiger disse til, på vegne af Lokaludvalget, at afgive høringssvar om de to modeller, til Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

VIDERE PROCES

Forslaget fra Teknik- og Miljøforvaltningen er ikke offentligt, førend mandag den 21. maj 2007, hvorfor indstillingen med beskrivelse af de to modeller ikke kan blive sendt ud med dette mødemateriale. I stedet sendes der en mail til samtlige medlemmer og suppleanter mandag den 21. maj 2007, hvori indstillingen om de to modeller indgår. De medlemmer og suppleanter, som har ønsket at modtage materiale pr. brev, får materialet med posten.

 

Efter mødet i Vanløse Lokaludvalg den 24. maj 2007, udarbejdes et høringssvar, som sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

 



 

Til top