Mødedato: 24.05.2007, kl. 18:30

Meddelelser

Meddelelser

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 24. maj 2007

 

 

Åbne punkter

 

2.      Meddelelser

VAN  59/2007

  • Orientering om overførsel af puljemidler til 2008

Formand Bent Christensen orienterede om, at Vanløse Lokaludvalg har anmodet om tidlig overførsel af puljemidler fra 2007 til 2008 på kr. 1.100.000. Dette skyldes, at Vanløse Lokaludvalg havde fået overført uforbrugte midler fra 2006. Overførslen betyder, at Vanløse Lokaludvalgs samlede puljemidler for 2007, herefter vil være kr. 3.000.000.

  • Orientering fra arbejdsgruppen for Demokrati og Oplysning

Tovholder for arbejdsgruppen for Demokrati og Oplysning, Erik Honoré orienterede om arbejdsgruppens arbejde. Erik Honoré omdelte et udkast til et avistillæg om Vanløse Lokaludvalg. Arbejdsgruppen og Sekretariatet arbejder videre med et konkret forslag samt budget.

  • Det lokale miljøarbejde efter 2007

Formand Bent Christensen fortalte, at en indstilling fra Teknik- og Miljøforvaltningen, som skulle have været behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 23. maj 2007, var blevet udskudt. I indstillingen indgår to forslag til det fremtidige lokale miljøarbejde efter 2007. Endvidere havde Teknik- og Miljøforvaltningen foreslået en høringsproces omkring de to modeller frem til den 31. maj 2007. Da punktet ikke blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde, er processen udskudt. Vanløse Lokaludvalg vil på et senere tidspunkt blive bedt om at tage stilling til sagen.

  • Orientering om sagen vedr. Seniorklubben Grøndal

Tovholder for arbejdsgruppen for det sociale område, Kristian Riis orienterede om sagen. Problemstillingen er, at seniorklubben Grøndal og dens lokaler er sagt op. Der har imidlertid været et møde mellem repræsentanter fra Vanløse Lokaludvalg og embedsmænd fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Socialforvaltningen, hvor sagen blev drøftet. Forvaltningerne har foreslået en mulig løsning, hvor en tilpas stor kreds af organisati oner og foreninger skal benytte lokalerne. Hvis det sker, vil kommunen sikre driften to år frem, fra 1. januar 2008 med betaling af 80 % af driftsomkostningerne. De resterende 20 % skal finansieres på anden vis. Her kan Vanløse Lokaludvalg spille en rolle. Der arbejdes videre med løsningsforslag.

  • ADSL – forbindelse til medlemmer

Udvalgssekretær, Louise Nordskilde fortalte, at sidste frist for endelig tilbagemelding om ønsker til ADSL var den 24. maj 2007. Herefter betragtes alle medlemmernes tilkendegivelser som værende endelige. Der tages kontakt til Cybercity om aftale for installation. Endvidere udarbejdes et notat om procedure for udbetaling af refusion af udgifter til ADSL og Virusprogram.

  • Forslag fra Niels Bruun om trafikforsøg i Vanløse

Formand Bent Christensen og Kåre Press-Kristensen orienterede om forslaget, og om at arbejdsgruppen for Trafik og Miljø, i efteråret 2007 vil arbejde videre med ansøgning om finansiering af en større undersøgelse af trafikstøj i Vanløse. I dette arbejde vil Niels Bruuns bidrag indgå.

 



 

Til top