Mødedato: 24.04.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Drøftelse med Socialborgmester Karina Vestergård Madsen

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen er på rundtur for at have dialog med lokaludvalgene om lokale sager og få input fra lokaludvalgene. Vanløse Lokaludvalg og Socialborgmester drøfter lokale sager - herunder botilbud på Elna Munchs Plads og Hyltebjerg Allé samt boliger til hjemløse. 

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede at indsnævre dagsorden for mødet med Karina Vestergård Madsen til fokus på status og dialog om botilbud og boliger til hjemløse og udsatte borgerer i møde den 27.2.2025: Beslutning af dagsordenspunkter til møde med Socialborgmester Karina Vestergård Madsen | Københavns Kommune

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter de indmeldte dagsordenspunkter med Socialborgmester Karina Vestergård Madsen.

Problemstilling

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen er på rundtur for at have dialog med lokaludvalgene om lokale sager og få input fra lokaludvalgene. På den baggrund besluttede Vanløse Lokaludvalg i sidste møde at melde dagsordenspunkter ind til mødet, med fokus på dialog og som forretningsudvalget på efterfølgende forespørgsel har uddybet:

Status på og dialog om:

  • Botilbud på Elna Munchs Plads, hvis I kan fortælle lidt om brugergruppen og om der er sket evt. ændringer i den, samt status på boligerne og tidsplan i forhold til samarbejde med TMF om ombygning af krydset Ålekistevej/Jyllingevej.
  • Botilbud Linde Allé, status på hvordan det går, herunder samarbejde med naboer i området, beboere og institutioner (Lokaludvalget har ikke modtaget nogen borgerhenvendelser).
  • Boliger til hjemløse, status på arbejdet med at finde mulige lokaliteter.
  • Udsatte borgere, evt. muligheder for samarbejde og midler til indslusning i foreninger, kan der f.eks. søges midler til noget lign. Idrætsprojektet

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter de indmeldte dagsordenspunkter med Socialborgmester Karina Vestergård Madsen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

/Jan Lindboe
Til top