Mødedato: 24.04.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Godkendelse af ændring i puljeansøgningen "Kunstcamps for børn i sommerferien"

Ansøger Christina Hal Jonasen har i februar 2025 modtaget en reduceret bevilling på 10.000 kr. til ansøgningen "Kunstcamps for børn i sommerferien" fra Vanløsepuljen. For at kunne gennemføre projektet ønsker ansøger at reducere antallet af aktivitetsdage fra 4 til 3, da det ikke er lykkes at finde supplerende økonomisk støtte fra andre fonde. Forpersonen indstiller, at ændringen i projektet godkendes, da projektets formål og ønskede resultater er de samme.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg godkendte en underskudsbevilling på 10.000 kr. (der var søgt om 17.500 kr.) på lokaludvalgsmøde den 27. februar 2025, puljeansøgning nr. 6: B-sag: Beslutning om puljeansøgninger til Vanløsepuljen | Københavns Kommune

 

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender ændring i puljeansøgningen "Kunstcamps for børn i sommerferien".

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har modtaget en henvendelse fra puljeansøger Christina Hal Jonasen, som i februar 2025 modtog en underskudsbevilling på 10.000 kr. via Vanløsepuljen til projektet "Kunstcamps for børn i sommerferien". 

Ansøger søgte om 17.500 kr. til to kunstcamps i skolernes sommerferie. Den reducerede bevilling blev begrundet med begrænset økonomi i Vanløsepuljen, og ansøger blev opfordret til at søge Københavns Kommunes pulje for feriecamps. 

Ansøger oplyser, at puljen for feriecamps blev lukket for nye ansøgninger november 2024, men at ansøger har søgt private fonde, dog uden held. 

For at kunne gennemføre projektet inden for den økonomiske ramme ønsker ansøger at reducere antallet af aktiviteter, således der bliver holdt en tre-dages workshop i stedet for to to-dages workshop. 

Formålet og konceptet for projektet er forsat det samme. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender ændring i puljeansøgningen "Kunstcamps for børn i sommerferien".

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg giver ansøger orienterer ansøger om lokaludvalgets beslutning. 

/Jan Lindboe
Til top