Mødedato: 24.04.2008, kl. 18:30

Ansøgninger til Kulturpuljen

Ansøgninger til Kulturpuljen

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 24. april 2008

 

 

14.      Ansøgninger til Kulturpuljen

VAN  62/2008

 

 

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen til to ansøgninger

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 24. april;

  1. Lokaludvalget besluttede at yde støtte til
    • Lise Bostrup "Befrielsen…" med kr. 7.800. Begrundelsen for reduceret støtte er, at lokaludvalget ikke ønsker at yde støtte til honorar. Støtte på kr. 3.000 der blev bevilget på lokaludvalgets møde den 27.3.2008 bortfalder,
    • Foreningen Komiks "Komisk.." med kr. 10.000 i underskudsgaranti. Begrundelsen for reduceret støtte er, at lokaludvalget kun støtter projektets udgifter til annoncering m.v.

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibe lt beløb, bevilget beløb og restbeløb efter Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 24. april.

Kulturpuljen 2008

Budget 2008

Disponibelt beløb

pr. 24/4 2008

Bevilget beløb pr. 24/4 2008

Resterende beløb pr. 24/4 2008

Kulturpuljen

 

Kr. 800.000

Kr. 183.355

Kr.17.800

Kr. 165.555

NB. Budget og disponibelt beløb er under forudsætning af, at lokaludvalget godkender revideret budget 2008, jf. punkt 4.

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget to ansøgninger om støtte fra Kulturpuljen:

  • Lise Bostrup "Befrielsen. Erindringer fra Vanløse med musik" på kr. 9.800
  • Foreningen Komiks "Komiks.dk Tegneseriefestival 2008" på kr. 20.000

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

Foreningen Komiks.dk: "Ko miks.dk 2008 Københavns Internationale Tegneseriefestival": Der søges om penge til en international tegneseriefestival, som afholdes hvert andet år i Vanløse Kulturhus. Festivalen afholdes d. 30. maj til d. 1. juni. Der vil være åbent for gæster kl. 10.00-18.00. Formålet med festivalen er bl.a. at vise den danske befolkning den brede palet af forskelligartede tegneserier fra Danmark og udlandet. Pengene søges til at indgå i et stort budget på ca. kr. 250.000, herunder rejseudgifter, markedsføring, administration, hotelophold, forplejning, lokaler osv.

Lise Bostrup: "Befrielsen. Erindringer fra Vanløse med musik": Der blev bevilget kr. 3.000 til arrangementet på sidste møde i lokaludvalget, men siden hen har arrangementet udviklet sig og er flyttet frem til d. 5. maj. Derfor valgte Lise Bostrup at søge igen på et nyt grundlag, hvorfor der skal ses bort fra bevillingen på kr. 3.000. Arrangementet tager udgangspunkt i erindringsbøgerne "Vanløse under krigen" og "Vores Vanløse". Både musikere og forfattere deltager i arrangementet. Beløbet søges til rødvin/øl, honorar og fremstilling af sanghæfter. Medfinansieringen består i frivillig arbejdskraft.

 

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen. Ansøgningerne har været behandlet af formandskabet og tovholderne samt arbejdsgruppen for kultur.

 

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb såfremt Vanløse Lokaludvalg på sit møde den 24. april beslutter at yde støtte til projekterne

Kulturpuljen 2008

Budget 2008

Disponibelt beløb

pr. 24/4 2008

Ansøgt beløb pr. 24/4 2008

Resterende beløb pr. 24/4 2008

Dialogpuljen

 

Kr. 800.000

Kr. 183.355

Kr.29.800

Kr. 153.555

NB. Budget og disponibelt beløb er under forudsætning af, at lokaludvalget godkender revideret budget 2008, jf. punkt 4 og at lokaludvalget bevilger støtte til arrangementet Koncerter på Damhusengen, jf. punkt 10.

 

BILAG

Bilag 1. Ansøgning fra Lise Bostrup "Befrielsen. Erindringer fra Vanløse i musik."

Bilag 2. Ansøgning fra Foreningen Komiks "Komiks.dk. Tegneseriefestival 2008"

 



 

Til top