Meddelelser
Besigtigelse af Cirkuspladsen og fodboldbane på Bellahøj
Bispebjerg Lokaludvalg inviterer medlemmer af Vanløse Lokaludvalg og Brønshøj-Husum Lokaludvalg til en fælles besigtigelse af Cirkuspladsen på Bellahøj, hvor man undersøger muligheden for at etablere skæve boliger eller en kunstgræsbane. Ligeledes ønsker man at besigtige græs fodboldbane ved siden af Grøndal Multicenter for at undersøge, hvorvidt den kan gøres til en kunstgræsbane. Besigtigelsen vil foregå onsdag den 9. marts kl. 16.00-17.45. Tilmelding via sekretariatet.
Møde om skybrudsprojekt i Grøndalsparken
Onsdag den 2. februar havde medlemmer fra Natur- og Miljøgruppen møde med Teknik- og Miljøforvaltningen omkring skybrudsprojekter i Grøndalsparken.
Svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. pleje af de grønne områder
Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde i november 2021 at sende en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen omkring pleje og renhold af Vanløses grønne arealer. Forvaltningen har svaret på henvendelsen som bliver sendt til Natur- og Miljøgruppen til orientering og evt. videre arbejde.
Møde i brugerrådet for Kulturstationen Vanløse
Tirsdag den 8. marts 2022 er der nyt møde i brugerrådet for Kulturstationen Vanløse, hvor man bl.a. skal tale om tryghed og foreningstider. Niels Christian Juul, Peter Haahr og Bent Christensen er valgt som repræsentanter fra lokaludvalget, og vil deltage i mødet.
Deadline for indmelding af dagsordenspunkter til næste lokaludvalgsmøde
Deadline for indmelding af punkter til lokaludvalgsmødet den 17. marts 2022 er mandag den 7. marts 2022.
NYE MEDDELELSER :
Omorganisering af KFF
KFF har lavet en omorganisering af forvaltningen, print af nyt organisationsdiagram omdelt i mødet. Sagen sat på som punkt 12 til behandling efter punkt 6 på den udsendte dagsorden.
Opstilling af el-løbehjul
besvarelse fra Teknik og Miljøforvaltningen med besvarelse af lokaludvalgets spørgsmål vedr. hvor der opstilles el-løbehjul i bydelen. Svaret er vedhæftet som bilag til referatet.
Svar fra Transportministeriet om GPS-vejledninger
Transportministeriet har sendt svar på lokaludvalgets forespørgsel vedr. fejl i GPS-vejledninger og manglende eller sene opdateringer der giver problemer ved omlægning af veje. Print omdelt i mødet og vedhæftet som bilag til referatet.
Borgermøde om trafikken i Katrinedalskvarteret
Borgermødet forventes afholdt i slutningen af marts og vi vil gerne holde det på skolen. Der aftales dato med forvaltningen.
Åbent event om Bispeengbuen 5. marts
Lørdag den 5. marts klokken 12-14 afholdes et åbent event i Garagen under Bispeengbuen og Præsentation for Nørrebro Lokaludvalg d. 28.2. Det er kl. 17-19 i et mødelokale på Nørrebro Bibliotek, hvor også Bispebjerg og Vanløse LU er velkommen.
Møde om Natur og Miljøstationen
Fredag den 25. feb. er der møde med Sofie Seidenfaden om Natur og Miljøstationen, som led i en række politikermøder, der skal bane vejen for budgetnotat til overførselssagen.
KFU er inviteret til møde 14. marts om Kulturstationen