Mødedato: 24.02.2022, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Orientering om genopretning af skøjtebane på Genforeningspladsen

Vanløse Lokaludvalg tager orientering om genopretning af skøjtebane på Genforeningspladsen til efterretning.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om genopretning af skøjtebane på Genforeningspladsen til efterretning.

Problemstilling

Fra 2001 har en mobil 400 meter skøjtebane på Genforeningspladsen kunnet benyttes til disciplinen hurtigskøjteløb som den eneste bane i Danmark med internationale mål. Banen har desuden været benyttet til rekreativt skøjteløb for byens borgere. I 2014 blev det besluttet at anlægge en kombineret skøjtebane og kunstgræsbane på Genforeningspladsen. Skøjtebanen er etableret, men har aldrig været i brug, da anlægget ikke var funktionsdygtigt og ikke kunne fryse isen.

Med Budget 2022 blev der afsat en screeningsbevilling for at afsøge mulighederne for at genetablere banen. Undersøgelsen viser fire scenarier med forskellige aktivitetsmuligheder og finansieringsbehov. Læs scenarierne uddybet på Kultur- og Fritidsudvalgets dagsorden den 11. februar 2022 https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Kultur-%20og%20Fritidsudvalg…;

Scenarier for genetablering af en skøjtebane på Genforeningspladsen

Scenarie

Estimerede anlægsudgifter

1. Reparation af det eksisterende anlæg 35-40 mio. kr.

2. Mobilt skøjteanlæg 400 m (leje 3 år)

Mobilt skøjteanlæg 400 m (køb)

15-30 mio. kr.

10-15 mio. kr.

3. Mindre bane i buen (permanent)

Mindre bane i buen (mobil, leje 3 år)

15-25 mio. kr.

6-15 mio. kr.

4. Mindre anlæg med kunst-is i buen Skal afdækkes

Scenarierne baserer sig på dialog med brugere og foreninger knyttet til idrætsanlægget, herunder Hurtigløberforeningen af 1972 (HLF72), der var primære brugere af den forhenværende rundløbsbane til disciplinen hurtigskøjteløb, og BK Union, der benytter anlæggets kunstgræsbane og har varetaget forpagtningen af skøjteudlejning i forbindelse med skøjtebanen. For HLF72 er genetablering af en 400 meter rundløbsbane den eneste prioritet, mens ønsket for BK Union er, at anlægget igen bliver aktiveret i skøjtesæsonen, hvilket også kan ske med en mindre skøjtebane.

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på sit møde fredag den 11. februar at henvise finansiering af en planlægningsbevilling til forhandlingerne om Overførselssagen 2021/2022 med følgende prioritering:

  • Scenarie 2: Mobilt skøjteanlæg 400 m (køb)
  • Scenarie 3: Mindre bane i buen (permanent)
  • Scenarie 3: Mindre bane i buen (mobil, leje 3 år)

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering om genopretning af skøjtebane på Genforeningspladsen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering om genopretning af skøjtebane på Genforeningspladsen til efterretning.
Til top