Mødedato: 24.02.2022, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra arbejdsgrupperne.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Fritidsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børn- og Ungegruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer.
Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Social- og Sundhedsgruppen genoptager Repair Café i februar måned og arbejder på at finde en ny dato samt hjælpere til Gæstebud 2022.
- Børn og Ungegruppen afholder unge- og tryghedsmøde én gang i kvartalet og inden næste gang i april, vil gruppen forsøge at afdække udfordringer med utryghedsskabende grupperinger af unge ved stationen, Kulturstationen og cykelkælderen. Dette gør de ved at opsøge de erhvervsdrivende, vagter og andet personale, som arbejder i området. Derudover har gruppen fået en henvendelse fra nogle unge, som gerne vil starte et ungeprojekt op i Vanløse. Personerne inviteres til næste arbejdsgruppemøde.
- Kultur- og Fritidsgruppen arbejder med udvikling af Kulturstationen Vanløse, hvor lokaludvalget har inviteret KFU til et dialogmøde omkring kulturhuset den 14. marts. Herudover arbejder arbejdsgruppen forsat med Vanløse Saloner, idrætsudvikling i Grøndal/Bellahøj og Vanløse.
- Natur- og Miljøgruppen har i øjeblikket en række politikerbesøg ifm. Natur- og Miljøstationen. Møderne finder sted i Sejlklubben, så grunden og området samtidig kan besigtiges. Arbejdsgruppen arbejder også med evt. at lave en salon i samarbejde med salongruppen. I starten af februar havde gruppen møde med Jan Burgdorf m.fl. omkring masterplan/skybrudsprojekt for Grøndalsparken. Desuden arbejdes der på at holde et byttemarked til foråret.
- Trafik- og Plangruppen har bl.a. drøftet trafik i Katrinedalskvarteret, høring om Spildevandsplan og borgerhenvendelser.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
-
/Bent Christensen
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.