B-sag: Orientering om status på økonomi
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
- At Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2022 til efterretning.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har i 2022 et samlet puljebudget på 1.398.100 kr. til at fremme lokale aktiviteter indenfor demokrati, kultur og netværk. Størrelsen på puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen og fordelingen reguleres årligt på baggrund af bydelens befolkningstal.
Lokaludvalget har hvert år fordelt midlerne mellem Vanløsepuljen og en pulje til lokaludvalgets egne projekter.
Lokaludvalget har besluttet at behandle eksterne ansøgninger til budget 2022 seks gange; november 2021 og februar, april, juni, september og november 2022.
I det vedhæftede bilag over status på økonomi gør sekretariatet opmærksom på, at der i oversigten over ansøgninger ikke er indberegnet et eventuelt momsafløftet beløb under kolonnen "Udbetaling", hvilket kan give en mindre diskrepans i forhold til det endelige regnskab.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2021 til efterretning.
Økonomi
Pulje |
Budget |
Disponeret over |
Rest til disposition |
||
Vanløsepuljen |
900.000 |
439.080 | 460.920 | ||
Egne projekter |
498.100 |
293.800 | 204.300 | ||
Til dagens møde er der et internt projekt på dagsordenen:
- Forårskur - 17.000 kr.
Såfremt Vanløse Lokaludvalg beslutter at disponere 17.000 kr. til det interne projekt, er der 187.300 kr. tilbage til disposition til egne projekter.
Der er 23 eksterne ansøgninger, der tilsammen ansøger om et beløb på 938.586 kr. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge Puljegruppens indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 348.700 kr. Godkender lokaludvalget Puljegruppens indstillinger, vil lokaludvalget have 112.220 kr. tilbage i Vanløsepuljen.