Mødedato: 24.01.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Lokaludvalgets ønsker til budget 2014 for København.

Lokaludvalget skal drøfte ønsker til budget 2014 for København.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget traf på møde i december 2012 beslutning om, hvillke overordnede temaer man ville arbejde med i 2013. Samtidigt blev der truffet beslutning om, at lokaludvalget på møde i januar skulle drøfte og træffe beslutning om evt. ønsker til budget 2014.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og evt. træffer beslutning om en prioriteret liste for ønsker til budget 2014 for København.

 

Problemstilling

Forhandlingerne for næste års budget for København er så småt ved at gå igang. I de næste uger vil Borgerrepræsentationens stående fagudvalg afholde deres 1. budgetseminarer, hvor den indledende drøftelse af ønsker til budget 2014 for byen sættes igang.

Lokaludvalget kan i den forbindelse indsende evt. budgetønsker til fagudvalg, med opfordring til, at der kigges på de lokale ønsker i forbindelse med prioriteringen.

Løsning

Lokaludvalget drøfter ønsker til budget 2014.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.

Videre proces

På baggrund af lokaludvalgets drøftelse sender lokaludvalgssekretariatet evt. budgetønsker til udvalgssekretariaterne for Borgerrepræsentationens fagudvalg.
/ Bent Christensen

Beslutning

 Lokaludvalget traf beslutning om at sende følgende forslag ind til kommunens udvalg:

 


1. Cykelforbedringer i Vanløse, herunder særligt Albertslundruten, som beskrevet i lokaludvalgets bydelsplan. (TMU)


2. Opsøgende team for ensomme ældre, som beskrevet i lokaludvalgets bydelsplan.  (SUU/ SOU)


3. 7 mands kunstgræsbane ved Vanløse Idrætspark, som beskrevet i lokaludvalgets bydelsplan.  (KFU)


4. Renovering af bro i Krogebjergparken (TMU)


5. Bellahøjmarken, midler til 1. fase, ændring af hegn, som beskrevet i lokaludvalgets bydelsplan.  (TMU)


6. Cykelparkeringsadfærd ved Vanløse Station midlertidig sikring og forskønnelse af bymidten, som beskrevet i lokaludvalgets bydelsplan. (TMU)


7. Kedelbygningen i Grøndal, lokaludvalget opfordrer til at den tages af Kommunes salgsliste, så der kan arbejdes med midlertidighed, som beskrevet i lokaludvalgets bydelsplan.  (ØU/ KFU).


8. Parkering i Vanløse Bymidte, lokaludvalget støtter en enhedsløsning for Vanløse, som forslået af Vanløse Grundejersammenslutning, om fælles to timers løsning, hvor beboere får gratis tilladelse, og der oprettes to-timers zone for alle andre.(TMU)

 


Sekretariatet indsender lokaludvalgets ønsker til sekretariaterne for de respektive fagudvalg og Økonomiudvalget.

Til top