Orientering om temagruppemøder
Orientering om datoer for temagruppemøder i februar.
Tidligere beslutninger
Lokaludvalget har drøftet sagen på møderne i oktober, november og december 2012. På mødet d. 13. december traf lokaludvaglet beslutning om at arbejde med fire temaer som ramme for arbejdet i 2013.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller:
1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om første møder i temagrupper til efterretning
Problemstilling
På mødet i december traf Vanløse Lokaludvalg beslutning om at arbejde med fire temaer i 2013: ’Kultur og netværk’, ’Ressourcer og affald’, ’Liv i de grønne områder’ og ’Trafik, mobilitet og byrum’. For at komme i gang med at drøfte lokaludvalgets egne projekter i 2013 har sekretariatet nu indkaldt til de første 2 møder i temagrupperne. Temagruppemøde for ’Trafik, mobilitet og byrum’ og ’Kultur og netværk’ holdes mandag d. 4. februar kl. 18.30-21 i Kultursalen. Julie og Sara deltager på mødet. Temagruppemøde for ’Liv i de grønne områder’ og ’Ressourcer og affald’ holdes onsdag d. 6. februar kl. 18.30-21 i Kultursalen. Pernille og Trine deltager på mødet.
Udvalgssekretæren vil på mødet lokaludvalgets møde kort redegøre for sekretariatsbemanding til projekter i 2013.
Løsning
Økonomi
Indstillingen har på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg. Evt. beslutninger om disponering af midler til projeker forelægges lokaludvalget på et kommende møde.
Videre proces
På baggrund af temamøderne 4. og 6. februar vil sekretariatet, i samarbejde med udvalgsmedlemmer m.v., udarbejde et forslag til projekter i 2013, til lokaludvalgets møde i februar måned.
Beslutning
Lokaludvalgssekretæren orienterede om tankerne bag temagrupper og den rent praktiske sekretariatsbemanding. Sekretariatet udsender en bruttoliste med projektforslag i starten af uge 5.
Formanden redegjorde for, at forsøget med at arbejde med temaer særlig skal ses i forhold til lokaludvalgets seneste bydelsplan, og behovet for yderligere kvalificering af de projekter, der ligger i den.
Alle opfordres til at melde sig hos Trine i løbet af den kommende uge.