Nedsættelse af et ansættelsesudvalg
Nedsættelse af et ansættelsesudvalg
Vanløse Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 23. november 2006
Åbne punkter
6. Nedsættelse af et ansættelsesudvalg
VAN 14/2006
Det indstilles,
at Vanløse Lokaludvalg udpeger 2-3 personer til et ansættelsesudvalg, som skal medvirke til at vurdere ansøgere til stillingen som udvalgssekretær for Lokaludvalget.
RESUME
Center for Borgerservice har slået en stilling op som udvalgssekretær for Vanløse Lokaludvalg.
Det er Økonomiforvaltningen som er ansættelsesmyndighed, men Vanløse Lokaludvalg skal høres. Det anbefales, at Lokaludvalget nedsætter et ansættelsesudvalg bestående af 2-3 personer, som kan medvirke til at vurdere ansøgere til stillingen.
SAGSBESKRIVELSE
Center for Borgerservice har slået en stilling som udvalgssekretær for Vanløse Lokaludvalg op.
Stillingsannoncen (se bilag) har været bragt i Politikken samt DJØF-bladet, og der har været ansøgningsfrist den 30. oktober 2006.
Proceduren for ansættelse af en udvalgssekretær til Vanløse Lokaludvalg er herefter, at det er Økonomiforvaltningen som er ansættelsesmyndighed, men at Vanløse Lokaludvalg skal høres i ansættelsesforløbet.
Af praktiske grunde vil det være mest hensigtsmæssigt, at Vanløse Lokaludvalg nedsætter et udvalg bestående af 2-3 personer, som kan medvirke til at vurdere ansøgere til stillingen, og som er pålagt tavshedspligt.
Vanløse Lokaludvalgs nye udvalgssekretær vil ansættelsesmæssigt høre under Center for Borgerservice og refererer til en af cheferne i centeret.
Ansættelsesudvalget vil bestå af følgende personer fra Økonomiforvaltningen:
· Chefen for Center for Borgerservice
· Medarbejder i Center for Borgerservice
· Tillidsmand for Økonomiudvalget
Der er planlagt 2 samtalerunder.
I den første samtalerunde vil Økonomiforvaltningen indkalde mellem 5-10 ansøgere. På baggrund heraf, vil Økonomiforvaltningen udpege 2-5 personer, som forvaltningen vurdere er kvalificeret til stillingen. Disse personer fortsætter til anden samtalerunde.
Mellem første og anden samtalerunde vil Vanløse Lokaludvalgs ansættelsesudvalg få forelagt ansøgningerne fra de personer, som er udvalgt til anden samtalerunde Samtidig inviteres 1-2 personer fra Lokaludvalgets ansættelsesudvalg til at deltage som observatører i anden samtalerunde. Lokaludvalgets ansættelsesudvalg skal således foretage en vurdering af, hvilke ansøgere, som passer bedst til Lokaludvalgets ønsker og behov.
Konkret vil processen for ansættelse af en udvalgssekretær i Vanløse Lokaludvalg blive følgende:
Dato |
Aktivitet |
30. oktober 2006 |
Deadline for aflevering af ansøgning |
13. – 17. november 2006 |
Første samtalerunde |
28. november 2006 kl. 14-17 |
Anden samtalerunde med 1-2 observatører fra Vanløse Lokaludvalg |
Senest 1. januar 2007 |
Ny udvalgssekretær starter |
Økonomi
-
Høring
-
Miljømæssige
konsekvenser
-
Andre
konsekvenser
-
Bilag
vedlagt
· Stillingsannonce til "Udvalgssekretærer til Vanløse og Vanløse Lokaludvalg".