Status på egne projekter oktober 2014
Indstilling og beslutning
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børn- og Ungegruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Idrætsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur- og Miljøgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
Problemstilling
1. Nyt fra Social- og Sundhedsgruppen
Gruppen er igang med at planlægge Gæstebud, som i år holdes i Kulturstationen, Café Spisehuset, fredag den 12. december.
Arbejdsgruppen holder sit næste møde den 3. november.
2. Nyt fra Børn- og Ungegruppen
Fritidsjobmesse 2015.
Der arbejdes hen imod en fritidsjob- og praktikpladsmesse den 7. marts 2015. Der kommer en projektbeskrivelse på decembermødet. Ideen er at give de unge bedre mulighed for at finde indgange til det lokale erhvervsliv og tilsvarende at give erhvervslivet bedre mulighed for at møde de unge.
21.oktober holder arbejdsgruppen et møde med elevrådsrepræsentanter om Tryghed i Vanløse.
Arbejdsgruppen holder sit næste møde den 25. november.
3. Nyt fra Kultur- og Idrætsgruppen
Helga Larsens Plads.
Kultur- og Idrætsarbejdsgruppen har længe, i samarbejde med beboerrepræsentanter, arbejdet på en vision for Helga Larsens Plads. En plads som står og sygner hen. Tirsdag den 7. september havde gruppen møde med to medarbejdere fra Byens Fysik, TMF som var meget behjælpelige ift. den videre proces. Gruppen afventer nu nyt fra dem ift. planer og muligheder for pladsen.
Gruppen har evalueret et veloverstået og vådt Musik på Engen og er begyndt at tænke på eventuelle ændringer og forbedringer, i fald arrangementet skal gentages i 2015.
Arbejdsgruppen holder sit næste møde den 11. november.
4. Nyt fra Natur- og Miljøgruppen
Søen og Engens fremtid.
Ved Damhustræf i år blev det gamle Høslætlaug genoplivet, og arbejdet med høslæt på Damhusengen fortsætter. Derudover arbejdes der fortsat med konkretisering af skybrudsplanerne ift. delstrækningerne Damhusengen og Damhussøen, der dog er udsat i forhold til Vigerslevparken.
Bedre bolig.
Bedre bolig er en ny ordning, udarbejdet af Energistyrelsen, som skal gøre det enklere og mere overskueligt for danske boligejere at energirenovere. Formålet er at motivere boligejere til energirenovering ved at give dem mulighed for en samlet kvalificeret løsning til at energiforbedre hjemmet. TMF lægger op til et samarbejde med lokaludvalgene omkring bedre bolig i lokalområderne.
Byttemarked.
Søndag d. 9. november afholdes der byttemarked i Kulturstationen. Arbejdet med at arrangere dagen er i gang, og Freddy Christiansen og Peter Haarh er tovholdere. Der er som altid mulighed for at deltage på dagen og hjælpe til med at få dagen til at glide.
Genbrug dit juletræ.
Når den søde juletid er overstået, står mange familier tilbage med et overflødigt juletræ. Det er muligt at genbruge træet til eksempelvis at lave piskeris, flis mm. Derfor arbejdes der i øjeblikket med at arrangere et ’genbrug dit juletræ’ arrangement i starten af januar.
Gruppen holder møde den 15. oktober.
5. Nyt fra Trafik- og Plangruppen.
Albertslundruten etape 2.
Hyltebjerg Allé/ Linde Allé er vedtaget i TMU 22.9. Lokaludvalget havde foretræde for TMU og fremlagde synspunkter om, at der burde skaffes penge til en bedre løsning. Det blev anbefalet, at man vedtager at gå i gang med det foreliggende projekt, men at man tænker i at etablere løsninger, der kan forbedres, hvis man kan finde penge til etablering af cykelsti på strækket mellem Linde Allé og Ålekistevej. Projektet er på dagsordenen i ØU d. 4/11 og i BR d. 13/11.
Cykelstier - Jernbane Allé.
Jernbane Allé får cykelstier på det sidste stræk ned mod Grøndals Parkvej, og projekttegninger forventes at komme snart. Arbejdsgruppen har set nogle indledende tegninger, som indebærer nedlæggelse af ca. 20 P-pladser. Vi forventer at få en fra forvaltningen ud og fortælle nærmere på et møde, hvor vi vil invitere formænd for de ejerforeninger, der ligger ud til det relevante stræk af Jernbane Allé. Vi forventer, at lokaludvalget kan blive præsenteret for et høringssvar til næste møde.
Gruppen holder sit næste møde 26. november.
Løsning
Økonomi
Beslutning
Ad 1: Vanløse Lokaludvalg tog nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
Arbejdsgruppen søger praktiske hjælpere til Gæstebud 12. december.
Ad 2: Vanløse Lokaludvalg tog nyt fra Børn- og Ungegruppen til efterretning.
Ud over de skriftlige meddeleser orienterede Karen Lund om følgende:
Gruppen havde indkaldt repræsentanter for de fem elevråd på Vanløses folkeskoler til et møde 21. oktober. Desværre mødte ingen op. Arbejdsgruppen er igang med planlægningen af 2015, særligt jobmesse. Arbejdsgruppen efterlyser flere medlemmer og nye frivillige.
Sekretariatet/ Sarah orienterede om tryghedsvandring 12. november fra kl. 17 fra Vanløse Torv, med deltagelse fra bl.a. SSP, Natteravnene og TMF. Invitationen blev omdelt på mødet.
Ad 3: Vanløse Lokaludvalg tog nyt fra Kultur- og Idrætsgruppen til efterretning.
Ud over de skriftlige meddelelser orienterede Freddy Christiansen om følgende:
Gruppen holder sit næste møde 11. november - ud over arbejdet med 2015 arbejder gruppen med Helga Larsens Plads.
Ad 4: Vanløse Lokaludvalg tog nyt fra Natur- og Miljøgruppen til efterretning.
Ud over de skriftlige meddeleser orienterede Per Stengade om følgende:
Status på projekt Fuglefordring, som arbejdsgruppen gerne vil fortsætte med.
Der har 22. oktober været holdt møde med forskellige aktører fra "den grønne firkant", området mellem Lønstrupvej, Ålekistevej og Klitmøllervej/Vanløse Byvej. Der er bl.a. drøftelser med TMF om at oprette en nærgenbrugsstation i området.
Per Stengade orienterede om, at der er et møde mellem Enggruppen, medlemmer af Natur og Miljøgruppen, og forskellige aktører i TMF i starten af november omkring vedligehold af grønne områder. Hvis man ønsker at deltage i mødet kan man kontaket Per.
Per Stengade orienterede om at arbejdsgruppen har en række ønsker og forslag til projekter på tværs af arbejdsgrupper, som kunne gennemføres i 2015:
- Sundhed i parkerne; Tai Chi og høslet i samarbejde med Sundhedshuset.
- Skoleklasser i de grønne områder efter skolereformen/ nye krav til de grønne områder.
- Trafik og Plan; ændringer i "Albertslundruten" over midterdæmningen, som konsekvens af Budget 2015.
Peter Haahr og Freddy Christiansen efterspurgte praktiske hænder til weekendens byttemarked.
Næste møde i arbejdsgruppen holdes onsdag den 29. oktober fra 15-18
Ad 5: Vanløse Lokaludvalg tog nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
Ud over de skriftlige meddelelser orienterede Bent Christensen og Jan Mørk om igangværende trafikprojekter i Vanløse.