Mødedato: 23.10.2008, kl. 18:30

Legepladser i Vanløse

Legepladser i Vanløse

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 23. oktober 2008

 

 

5.      Legepladser i Vanløse

VAN 126/2008

 

BESLUTNING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg;

  1. at lokaludvalget drøfter orienteringen vedrørende renovering af legepladserne i Vanløse

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 23. oktober;

  1. lokaludvalget tog orienteringen vedrørende renovering af legepladserne i Vanløse til efterretning

 

 

PROBLEMSTILLING

Legepladserne i Vanløse skal renoveres og det er hensigten, at lokaludvalget skal inddrages i dette arbejde. Center for Park og Natur forklarer, at der i 2008 skulle være et samarbejde med lokaludvalgene og at den opnåede viden skulle indarbejdes i forvaltningens renoveringsplaner og lægges til grund for handlingsplanen for 2009 og 2010. I 2008 har der ikke været mulighed for en ordentlig dialog med lokaludvalgene, hvilket bl.a. hænger sammen med anlægsstoppet i foråret 2008. Dertil kommer, at regeringens servicemålsloft mere eller mindre betyder, at penge, som ikke bruges i 2008, vil være tabt. Center for Park og Natur har derfor haft meget stor fokus på at få pengene ud at rulle i 2008 og på at få de tiltrængte, mindre istandsættelser gennemført. Dette er imidlertid gået ud over dialogen med lokaludvalgene, hvilket er meget kritisabelt og viser despekt for lokaludvalgene.

I skrivende stund kender Center for Park og Natur endnu ikke den endelige økonomiske ramme for renoveringen af legepladserne i 2009. De forventer, at kunne redegøre for rammen inden lokaludvalgets møde og er derefter klar til at genoptage dialogen omkring prioriteringen af næste års midler til istandsættelse af legepladser i Vanløse

 

LØSNING

Lokaludvalget drøfter orienteringen vedrørende renovering af legepladserne.

 

VIDERE PROCES

Lokaludvalget vil invitere Center for Park og Natur til et af lokaludvalgets kommende møder.



 


Til top