Mødedato: 23.10.2008, kl. 18:30

Bydelsplan

Bydelsplan

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 23. oktober 2008

 

 

3.      Bydelsplan

VAN  36/2008

 

 Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg;

  1. at lokaludvalget drøfter orienteringen om bydelsplanen

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 23. oktober;

  1. lokaludvalget tog orienteringen om bydelsplanen til efterretning

 

 

PROBLEMSTILLING

Mandag den 6. oktober afholdt Vanløse Lokaludvalg afslutningskonference for bydelsplanen. Konferencen markerede afslutningen på bydelsplanens fase 2, hvor den brede borgerinddragelse fandt sted. Bydelsplanen er nu inde i den tredje – og sidste – fase, hvor det handler om at konkretisere temaerne i bydelsplanen og sammenskrive bydelsplanen.

Arbejdsgruppen for bydelsplanlægning arbejder pt. med følgende temaer for bydelsplanen:

  • Natur
  • En sund bydel i social balance
  • Trafik
  • Vanløse Byrum, boliger og erhverv
  • Vanløse Bymidte

Temaerne "Kultur og Netværk" og "Miljø" indgår som elementer under de øvrige temaer.

Arbejdsgruppen for bydelsplanlægning har sammen med tovholdergruppen nedsat en skrivegruppe, der står for at skrive bydelsplanen færdig. Dette arbejde foregår i samarbejde med de relevante forvaltninger. De kommende uger byder på følgende møder:

  • den 21. oktober – møde i arbejdsgruppen for bydelsplanlægning
  • den 28. oktober – møde i arbejdsgruppen for bydelsplanlægning
  • den 30. oktober – møde mellem tovholdergruppen og forvaltningerne

Lokaludvalget skal på mødet den 13. november behandle bydelsplanen og den 17. november overdrages bydelsplanen til Økonomiforvaltningen, som står for den videre sammenskrivning og indstilling til Borgerrepræsentationen.

Sanne Mai Andersen fra Økonomiforvaltningen har fået nyt arbejde fra 1. november og det er derfor Louise Overgaard Plough fra Økonomiforvaltningen, som står for at sammenskrive bydelsplanen for Vanløse.

 

På lokaludvalgets møde i november skal lokaludvalget også behandle høringsmateriale vedrørende "Lommeparker, træer og andet grønt". Dette materiale kan give ideer til bydelsplanen og høringsmaterialet er derfor vedlagt som bilag. Lokaludvalgets medlemmer opfordres til at kommentere høringsmaterialet.

 

LØSNING

Lokaludvalget drøfter orienteringen om bydelsplanen.

 

VIDERE PROCES

Bydelsplanen skal behandles på lokaludvalgets møde den 13. november og afleveres til Økonomiforvaltningen den 17. november. Økonomiforvaltningen forestår den endelige sammenskrivning af bydelsplanen og udarbejder indstilling til Borgerrepræsentationen.

 

BILAG

Bilag 1. Høringsmaterialet "Lommeparker, træer og andet grønt".

 



 


Til top