Mødedato: 23.05.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Godkendelse af Internt høringssvar Kommuneplan 2024

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg godkender internt høringssvar vedr. Kommuneplan 2024 udarbejdet på baggrund af høringssvar til kommuneplanstrategi 2023 og input fra borgerdialog lavet i forbindelse med indsatserne i bydelsplan for Vanløse. 

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg tog i ordinært møde den 31. marts 2024 orientering fra Bystrategisk chef Kenneth Horst Hansen om kommuneplan 2024 til efterretning: Orientering og oplæg om Kommuneplan 2024 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Vanløse Lokaludvalg besluttede i ordinært møde den 18. april 2024, at temagruppen for trafik laver udkast vedr. forslag til metrolinje (hospitalsmetro) og trafikal fredeliggørelse af de ydre byområder (Vanløse) med store indfaldsveje, byrumsforbedringer og begrønning, hvorefter det drøftes i forretningsudvalget inden det fremlægges til behandling på lokaludvalgets møde 23. maj 2024: Beslutning om udarbejdelse af svar på Intern høring Kommuneplan 2024 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til internt høringssvar til Kommuneplan 2024

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede den 9. april 2024, at sende udkast til forslag til Kommuneplan 2024 i intern høring med høringsfrist den 6. juni 2024.

Kommuneplan 2024 indeholder en samlet vision for Københavns udvikling; ”Fremtidens klimavenlige hovedstad” og skal sætte retningen for udviklingen af København i årene frem til 2036. Kommuneplan 2024 har et særligt fokus på fem temaer:

  • Hovedstadens byudvikling og mobilitet
  • Boliger og sammenhængende by
  • En by med erhverv og studiemiljø
  • En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid
  •  Udvikling med respekt for byens sjæl

Den digitale kommuneplan kan tilgås på: www.kp24.kk.dk

Vanløse Lokaludvalg blev orienteret om Kommuneplan 2024 i møde den 21. marts og drøftet i møde den 18. april 2024, hvor temagruppen for Trafikken i Vanløse blev bemyndiget til at skrive et høringssvar om trafikal fredeliggørelse af de ydre byområder med store indfaldsveje samt et ønske om en hospitalsmetro.

Temagruppen for trafikken i Vanløse drøftede input til høringssvar i deres møde den 8. maj 2024.

Høringssvaret er vedlagt som bilag.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender det vedhæftede udkast til høringssvar til Kommuneplan 2024

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet sender høringssvaret til forvaltningen inden svarfrist den 6. juni 2024 og lægger det på lokaludvalgets hjemmeside.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Indstillingen blev godkendt.
Til top