Mødedato: 23.05.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Orientering vedr. ombygning af vandværksgrunden

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg tager orientering vedr. ombygning af vandværksbygningen til efterretning.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering vedr. ombygning af vandværksgrunden til efterretning.

Problemstilling

Teknik og Miljøforvaltningen har udsendt en naboorientering om en ansøgning vedrørende ombygning af vandværksbygningen. I forbindelse med ombygningen konverteres 262 m² lagerareal til kontorer, mødelokaler og forsamlingslokaler på adressen Rabarbervej 2.

Det ansøgte byggeprojekt overholder ikke alle lokalplanens bestemmelser, og kommunen skal derfor træffe afgørelse om en eventuel dispensation. Det ansøgte afviger fra lokalplanens bestemmelser om følgende:
1. Bebyggelsens ydre fremtræden, da der etableres nye døre- og vinduesåbninger samt opsættes facadeplader på tilbygning til eksisterende bevaringsværdig vandværksbygning.
2. Ændring af indretning af friarealer, da de bliver udført med græsarealer og beplantning i form af træer. Inden for græsarealer udføres der desuden befæstede områder.

Kommunen kan principielt gå ind for projektet, da facadeændringerne er tilpasset vandværksbygningens arkitektur, så bygningens arkitektoniske karakter dermed bevares, og da friarealer for vandværksbygningen udføres med arealer til ophold for brugere af bygningens café- og mødelokaler. Det væsentligste er, at friarealerne indgår i ejendommens samlede friarealer som en del af en helhed og er disponeret, så der opstår sammenhæng i området, der bidrager til mulighed for oplevelse af fællesskab i lokalplanområdet.

Naboorienteringen og bilag med forslag til ombygning af vandværksbygningen er vedhæftet den elektroniske udgave af dagsorden.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering vedr. ombygning af vandværksgrunden til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Forvaltningen samler eventuelle bemærkninger fra naboerne og tager derefter stilling til ansøgning om dispensation fra lokalplanen.

 

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top