A-sag: Beslutning om svar på TMF-henvendelse vedr. styrkelse af det frivillige arbejde
Tidligere beslutninger
Vanløse Lokaludvalg tog orientering om frivilligprojekter berørt af TMF-besparelse til efterretning i ordinært møde den 31. januar 2019.
Se sagsfremstilling og bilag her: https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/31012019/edoc-agenda/1c24e1fd-bd74-4db7-9ddf-7d52b245421a/af0e4168-2aeb-4ade-9278-e22c16884d94
Vanløse Lokaludvalg besluttede henvendelse vedr. frivillige grønne projekter i byen til Teknik og Miljøudvalget med Cc til Overborgmesteren i ordinært møde den 28. februar 2019.
Se sagsfremstilling og bilag her: https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/28022019/edoc-agenda/da553c24-8e7e-4921-a744-058af80556e1/ea05afde-edf1-4690-9569-ae48497cdb37
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og godkender svar på henvendelse vedr. grøn frivillighed i Københavns Kommune.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har den 30. april 2019 fået et brev fra Teknik- og Miljøforvaltningens enhedschef for partnerskaber, der er ansvarlig for området grøn frivillighed. Svar fristen er 31. maj 2019.
Forvaltningen er ved at afslutte en række dialogmøder med samtlige 39 frivillige projekter under grøn frivillighed, som den tidligere frivillighedskoordinator stod for at koordinere, og som man fra forvaltningens side har sået tvivl om, hvorvidt eller under hvilke betingelser de eventuelt kan fortsætte. Resultatet forelægges TMU i junimåned 2019, hvorefter projekterne og lokaludvalgene orienteres om resultatet og det videre forløb.
Forvaltningen understreger i en opfølgende mail af 16. maj 2019, at ingen eksisterende grønne projekter aktuelt er endeligt opsagt, at alle har kunnet fortsætte deres projekter i foråret, og at de er blevet oplyst om, at det forventes at de kan fortsætte i indeværende sommerhalvår, også de der har fået forlænget aftaler til 1. juli 2019, selvom området overgår til almindelig drift.
Forvaltningen beder, bl.a. på baggrund af Teknik og Miljøudvalgets beslutning den 29. april 2019, om input fra lokaludvalg og miljøpunkter til, hvordan grønne frivillighedsprojekter kan drives videre og spørger derfor alle lokaludvalg til, hvordan de kan understøtte den grønne frivillighed fremadrettet.
Teknik og Miljøudvalget besluttede: "At Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde en indstilling til politisk behandling, der redegør for konsekvenserne af nedlæggelsen af frivillighedskoordinator-stillingen og redegør for, hvordan vi fra 2020 sikrer, at frivillighedskoordinations-funktionen genoprettes og udvides, således at kommunen yder frivillige grupper den relevante støtte og yderligere laver opsøgende arbejde for at understøtte etableringen af nye, grønne frivillighedsprojekter".
Se sagsfremstillingen, herunder de to protokolbemærkninger: https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-miljoudvalgets-modemateriale/29042019/edoc-agenda/d75c3bc6-1ff4-4fc1-a1f2-0cac83d2fea0/260d8d0f-d0ca-4ff9-bf8e-963ae9eaa65c
Løsning
Arbejdsgruppen for Natur og Miljø har drøftet henvendelsen i møde den 14. maj, og på den baggrund er der udarbejdet et udkast til svar på henvendelsen.
Vanløse Lokaludvalg drøfter og godkender svar på henvendelse vedr. grøn frivillighed i Københavns Kommune.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg puljemidler.
Videre proces
Vanløse Lokaludvalgs formandskab og arbejdsgruppe for Natur og Miljø følger sagen.
Teknik og Miljøforvaltningen sender en afrapportering over forløbet med dialogmøderne mellem de frivillige grønne projekter og forvaltningen ud i juni til de berørte aktører, og oplyser at der vil ligge en plan for den grønne frivillighed inden 1. juli 2019. Forvaltningen skal fremlægge et plan for Teknik og Miljøudvalget, formentlig umiddelbart efter sommerferien.
Ved sit besøg i Vanløse den 12. juni orienteres borgmesteren om de frivillige aktiviteter i Vanløse.