Mødedato: 23.05.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne

Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra arbejdsgrupperne.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
  2. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børne- og Ungegruppen til efterretning.
  3. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Fritidsgruppen til efterretning.
  4. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
  5. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
  6. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget orienteres om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer. 

Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.

Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.

Projektbeskrivelserne for lokaludvalgets besluttede projekter og lokaludvalgets afgivne høringssvar kan ligeledes findes på lokaludvalgets hjemmeside.

Løsning

Lokaludvalget tager følgende til efterretning:

  1. Social- og Sundhedsgruppen har bl.a. planlagt deres deltagelse i Pintas årlige arrangement den 22. juni 2019, drøftet Repair café i Vanløse og samarbejde med Vanløse Saloner om arrangementer i efteråret.
  2. Børne- og Ungegruppen arbejder med at få engagerede børn og unge omkring lokaludvalget. Eksempelvis undersøger arbejdsgruppen konceptet "Pizza og politik", hvor unge inviteres til at debattere og tale om forskellige politiske emner f. eks. klima, fattigdom m.v. i workshops samtidig de får serveret pizza. Arbejdsgruppen planlægger også deres deltagelse i boden på Vanløse på den 2. ende.
  3. Kultur- og Fritidsgruppen arbejder forsat med Vanløse Games, Vanløse Saloner, Helga Larsens Plads, et fællesmøde med Kultur- og Fritidsarbejdsgruppen fra Brønshøj-Husum med det formål at erfaringsudveksle samt at holde et fællesmøde med motions- og idrætsforeninger om synliggørelse af fritids- og idrætstilbud i Vanløse. 
  4. Natur- og Miljøgruppen har bl.a. drøftet foranstaltninger til beskyttelse af de ynglende viber i forbindelse med Sant Hans, er orienteret om møde med samarbejdspartnere vedr. Natur og Miljøstation, Afsluttende diplomoverrækkelse i forbindelse med Hold Vanløse Ren på Kirkebjerg skole den 22. maj kl. 9.15 og drøftet TMFs understøttelse af de grønne frivillighedsprojekter, samt forberedelse af TMF-borgmesterbesøg.
  5. Trafik- og Plangruppen har bl.a. behandlet henvendelse om Københavnertunnel, fodgængerovergang ved Kronen og pladsdannelse henover Jernbane Allé, samt orientering vedr. anlægsmåltal i TMF.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

-

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top