B-sag: Godkendelse af borgermøde vedr. lokalplan Apollovej III Kronen
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg godkender samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen om borgermøde vedr. lokalplan Apollovej III Kronen.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt lokalplan for Apollovej III tillæg 1 i offentlig høring i perioden 2. februar til 31. marts 2023. Se kommunens høringsportal: Apollovej III tillæg 1 - lokalplanforslag (kk.dk)
Teknik- og Miljøforvaltningen vil gerne samarbejde med Vanløse Lokaludvalg om et fælles borgermøde, der forventes afholdt tirsdag den 7. marts 2023 kl. 17.00-18.30 i mødelokale ’Festsalen’ i Kulturstationen Vanløse.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen om borgermøde vedr. lokalplan Apollovej III Kronen den 7. marts k. 17-18.30 i Kulturstationen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.
Videre proces
Vanløse Lokaludvalg forventes at behandle høringssvar på lokalplanforslaget i ordinært møde den 16. marts 2023.