Mødedato: 23.02.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning vedr. Høring om forslag til tillæg nr. 6 til Spildevandsplan

Vanløse Lokaludvalg tager stilling til besvarelse af forslag til tillæg nr. 6 til Spildevandsplanen.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager stilling til, om man vil svare på høring vedr. tillæg nr. 6 til Spildevandsplan.

Problemstilling

Forslag til tillæg nr. 6 til Spildevandsplan er sendt i høring i perioden 7. februar til 4. april 2017.

Tillægget har til formål at tilvejebringe det planmæssige grundlag for anlægsprojekter på spildevandsområdet og at muliggøre ændringer af kloakeringsformen i en række byudviklingsområder, gennemførelse af skybrudsprojekter, samt påbud om afkobling af regnvand til skybrudsløsninger.

Høringen kan ses på www.blivhoert.kk.dk

http://blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-till-g-nr-6-til-spildevandsplanen

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager stilling til, om man vil svare på forslag til tillæg nr. 6 til Spildevandsplanen. Såfremt lokaludvalget beslutter af afgive høringssvar, vil Natur og Miljø arbejdsgruppen behandle sagen og udarbejde et udkast til høringssvar.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg ved at svare på høringen.

Videre proces

Såfremt Lokaludvalget beslutter af afgive høringssvar, vil Natur og Miljø arbejdsgruppen udarbejde udkast til høringssvar til behandling på ordinært møde den 16. marts 2017.

/Bent Christensen

Beslutning

1. Lokaludvalget besluttede ikke at svare på Høring vedr. tillæg nr. 6 til Spildevandsplan.
Til top