Mødedato: 22.11.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Hjemtagelse af juletræsarrangement

Vanløse Lokaludvalg skal godkende hjemtagelse af Juletræ på torvet 2018 og tager til efterretning, at der er indsendt ansøgning om arrangementstilladelse.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalgs beslutning i ordinært møde den 27. september 2018:

8. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 45.000 kr. i 2018-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning: Juletræ på torvet 2018.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender, at projekt Juletræ på torvet hjemtages til lokaludvalget.

2. Vanløse Lokaludvalg tager til efterretning at formanden har godkendt indsendelse af ansøgning om arrangementstilladelse til juletræstænding og tilladelse til at have juletræet stående på Vanløse Torv i hele december 2018.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg godkendte den 27. september 2018 puljeansøgning om Juletræ på torvet 2018, og bevilgede 45.000 kr. i 2018-puljemidler i underskudsgaranti til dets gennemførelse.

Teknik og Miljøforvaltningen, Bylivsafdeling, gør i forbindelse med ansøgning om arrangementstilladelse, ansøger opmærksom på, at der er en problemstilling vedrørende forsikring og ansvar, da han ansøger som privat person og ikke har et CVR-nummer. Da det i mellemtiden ikke er muligt at nå at få sagen fuldt oplyst inden afholdelse af arrangementet, foreslås det derfor helt ekstraordinært, at lokaludvalget hjemtager projektet.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender, at projekt Juletræ på torvet hjemtages til lokaludvalget.

Vanløse Lokaludvalg tager til efterretning, at formanden har godkendt indsendelse af ansøgning om arrangementstilladelse til juletræstænding og tilladelse til at have juletræet stående på Vanløse Torv i hele december 2018

Økonomi

Underskudsgarantien til ansøger bortfalder, og midlerne afsat til ansøgningen overføres til egne projekter, hvor de anvendes til samme arrangement.

Videre proces

Vanløse Lokaludvalgs sekretariat vil forestå den videre projekthåndtering i samarbejde med formanden og ansøger.

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg godkendte hjemtagelse af projekt Juletræ på torvet.

2. Vanløse Lokaludvalg tog til efterretning, at formanden har godkendt indsendelse af ansøgning om arrangementstilladelse til juletræstænding og til at have træet stående på Vanløse Torv i december 2018.

Til top