Orientering fra TMF og HOFOR om Kapacitetsplan 2018
Indstilling
Formanden indstiller,
1. At Vanløse Lokaludvalg tager orientering fra Jan Burgdorf - TMF og Else Marie Jakobsen - HOFOR om Kapacitetsplan 2018 til efterretning.
Problemstilling
Else Marie Jakobsen, chefkonsulent i Miljø og Samarbejder, HOFOR A/S og Jan Burgdorf, projektleder i Center for klimatilpasning, Teknik- og Miljøforvaltningen kommer og orienterer Vanløse Lokaludvalg om Kapacitetsplan 2018.
De ti kommuner (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre) langs Harrestrup Å og deres forsyningsselskaber indgik i 2017 en aftale om Kapacitetsplan 2016, der har til formål at gøre det muligt ved store regnskyl at håndtere regnvand i områder langs åen.
Kapacitetsplan 2018 kommer i høring i perioden 30. november frem til den 24. januar.
Else Marie Jakobsen og Jan Burgdorf orienterer om de ændringer der fremgår af Kapacitetsplan 2018.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager orientering om Kapacitetsplan 2018 til efterretning.
Økonomi
Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
Vanløse Lokaludvalg skal behandle og godkende høringssvar på Kapacitetsplan 2018 i næste møde den 13. december 2018.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering fra Teknik og Miljøforvaltningen og HOFOR til efterretning.
2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bede Per Stengade og Jens Askov om at udarbejde et udkast til høringssvar til næste møde den 13. december 2018.