Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børne- og Ungegruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Fritidsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres mundtligt om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer, der ikke er på lokaludvalgets dagsorden til beslutning eller som orientering.
Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.
Projektbeskrivelserne for lokaludvalgets besluttede projekter og lokaludvalgets afgivne høringssvar kan ligeledes findes på lokaludvalgets hjemmeside.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Social- og Sundhedsgruppen planlægger at holde gæstebud i januar og er ved at gøre projektskabelon klar til decembermødet.
- Børne- og Ungegruppen har haft besøg af den nye børnebibliotekar Kathrine for at tale om mulige samarbejdsprojekter. Gruppen har desuden talt om muligheden for at lave en hurtigpulje, der kan tiltrække flere yngre puljeansøgere og derigennem engagere dem i lokalområdet.
- Kultur- og Fritidsgruppen har udarbejdet et forslag til en indstilling om gadegalleri ved Vanløse Idrætspark, og ad hoc gruppen om Multifunktionspladsen/Asfalten er i gang med at planlægge arrangementer på pladsen til foråret i samarbejde med Idrætsprojektet. Dernæst beskæftiger Kultur- og Fritidsgruppen sig med at undersøge muligheder for at styrke og etablere netværk i kultur- og fritidslivet i Vanløse.
- Natur- og Miljøgruppen har bl.a. drøftet forurening fra brændeovne, byttestation, popler og KK's reviderede Træpolitik. De har ligeledes drøftet en kommende Natur- og Miljøstation på den gamle Pumpehusgrund samt muligheden for et besøg på plastsorteringsanlægget.
- Trafik- og Plangruppen har haft besøg af skolelederen og bestyrelsesformanden fra Katrinedals Skole for at tale om den trafikale situation ved og omkring skolen og mulige tiltag til forbedringer af sikkerheden. Arbejdsgruppen har desuden skrevet udkast til høringssvar for lokalplan Damhusengens skole og har lavet tiltag til at få rettet, at Google maps gps vejviser foreslår bilister at køre via Ådalsvej.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
-