Mødedato: 22.11.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om oplæg om kunstgræs

Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til oplæg om kunstgræsbaner og evt. afsættelse af midler hetil.

Tidligere beslutninger

På lokaludvalgets ordinære møde den 27. september, blev følgende besluttet:

At bede de to arbejdsgrupper, Kultur og Fritid og Natur og Miljø om at undersøge sagen og melde forslag til evt. eksperter, lokaludvalget kan invitere til et lokaludvalgsmøde. Sekretariatet spørger leder af Kultur Nord, der har været involveret i forberedelserne til forslag i form af budgetnotat om kunstgræs på Vanløse Idrætspark, om hvordan Københavns Kommune generelt forholder sig til kunstgræsplæner. Poul Hviid melder kontakter ind til sekretariatet.

Se beslutningen her: https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/27092018/edoc-agenda/731c81a7-f67f-4cd3-bbc0-b2b8a1754934/fa07bd29-a6d2-46b2-84ec-165c3afceee5

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At Vanløse Lokaludvalg drøfter og præciserer, hvilken problemstilling der ønskes belyst i forbindelse med kunstgræsdrøftelsen.

  2. At Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte midler til evt. honorar til fagperson til debat om kunstgræs.

Problemstilling

På lokaludvalgets møde den 27. september 2018 blev medlemsforslag fra Poul Hviid vedrørende fordele og ulemper ved kunstgræs på idrætsarealer og skoler drøftet. Det blev ligeledes drøftet at invitere én eller flere eksperter eller folk med erfaring til at indlede en debat om miljø- og sundhedsmæssige forhold ved brug af kunstgræsbaner.

Det blev på mødet besluttet at bede de to arbejdsgrupper, Kultur og Fritid og Natur og Miljø om at undersøge sagen og melde forslag til evt. eksperter lokaludvalget kan invitere til et lokaludvalgsmøde.

Emnet er efterfølgende blevet drøftet i de to arbejdsgrupper, og der er forskellige holdninger til, hvordan emnet skal gribes an og med hvilken vinkel. Forskellige problemstillinger kan være alt fra miljømæssige konsekvenser for spildevandet, sundhedsfare ved at spille på banerne, spredning af granulat i nærområdet til enkle løsninger som f.eks. et hegn der går helt ned til jorden og "holder granulatet inde". I grupperne er størrelsen på omfanget af problemet med kunstgræsbaner også blevet vendt. Der er også omtale af, at der til nye baner anvendes en ny generation af kunstgræs, som formodes at være mere miljøvenlig.

Det er desuden muligt, at en eventuel fagperson på området vil tage et honorar for at deltage i et lokaludvalgsmøde og indlede til en sådan debat, hvorfor lokaludvalget skal tage stilling til, om der skal afsættes midler hertil. Sekretariatet har været i kontakt med ingeniør fra DTU, som har oplyst et generelt honorarbeløb for fagligt oplæg på 5.-7.000 kr.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter og præciserer, hvilken problemstilling der ønskes belyst i forbindelse med kunstgræsdrøftelsen.

Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte midler til evt. honorar til fagperson til debat om kunstgræs.

Økonomi

Hvis lokaludvalget beslutter at afsætte midler til en fagperson, afsættes 7.000 kr. fra lokaludvalgets puljemidler - jf. problemstilingen.

Videre proces

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg drøftede problemstillinger i forbindelse med kunstgræsbaner. Lokaludvalget ønsker dels den nuværende problemstilling belyst, primært vedr. nedsivning af granulat, og dels fremtidige perspektiver.

2. Vanløse Lokaludvalg stemte om bevilling af 7.000 kr. i 2019-puljemidler til honorering af en fagperson fra f.eks. DTU

For: 11 stemmer                                        Imod: 6 stemmer                                     Undlod: 1 stemme

Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 7.000 kr. i 2019-puljemidler til honorering af en fagperson fra f.eks. DTU, samt at invitere vidende personer fra hhv. DBU og Kultur og Fritidsforvaltningen.

Til top