Mødedato: 22.11.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Puljeansøgninger - budget 2019

Vanløse Lokaludvalg skal drøfte og træffe beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen for 2019.

 

Indstilling

Formanden indstiller på baggrund af puljegruppens drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg:

  1. Støtter med 19.500 kr. til ansøgningen: Arrangement for enlige - ensomme for at styrke fællesskabet og det sociale selvværd
  2. Støtter med 12.350 kr. til ansøgningen: Underholdning for ældre i Vanløse
  3. Støtter med 3.000 kr. til ansøgningen: Hiv og sving 1. halvår 2019
  4. Giver afslag til ansøgningen: Cykelfællesskab for seniorer i Vanløse
  5. Giver afslag til ansøgningen: Divas Cheerleaders til VM i USA
  6. Støtter med 9.600 kr. til ansøgningen: H.C. Andersens fødselsdagøse
  7. Støtter med 9.600 kr. til ansøgningen: Debat om det danske sprogs fremtid på den internationale modersmålsdag
  8. Støtter med 36.450 kr. til ansøgningen: Litteraturevents på Kulturstationen Vanløse 1. halvår 2019
  9. Udskyder behandlingen af ansøgningen: Foreningsdag - Vi er Vanløse
  10. Støtter med 20.500 kr. til ansøgningen: Fastelavn 2019
  11. Støtter med 16.500 kr. til ansøgningen: Tryllefestival
  12. Støtter med 53.800 kr. til ansøgningen: Fastelavnsoptog i Vanløse 2019

  13. Støtter med 42.300 kr. til ansøgningen: Nytårskoncert med orkester, kor og lokale børn

  14. Giver afslag til ansøgningenOne bowl. Inkluderende folkerestaurant, hvor mennesker mødes på tværs af kulturer

Problemstilling

1. Seniorklubben Vanløse: Arrangement for enlige - ensomme for at styrke fællesskabet og det sociale selvværd

Seniorklubben arrangerer en tur (mandag til lørdag) for enlige ældre i Vanløse. Der forventes 50 deltagere, som skal bo på Rude Strand Højskole i Odder, hvorfra de skal besøge en række kulturattraktioner i området. Turen skal genopbygge social selvværd blandt de ældre og etablere nye fællesskaber. Ansøgeren søger kun til bustransporten og entrébilletter. Der søges om 25.000 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 19.500 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter, der styrker dialogen i bydelen på tværs af kultur, alder og etnicitet. Den reducerede bevilling begrundes med en prioritering af økonomiske midler. Støtten gives som en underskudsgaranti.

2. Seniorklubben Vanløse: Underholdning for ældre i Vanløse

Ansøgningen dækker over et arrangement for ældre i Vanløse med musisk underholdning. Arrangementet henvender sig til ældre i Vanløse, som inviteres til at nyde musik og socialt samvær. Der søges om 12.350 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse:  Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 12.350 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter, der styrker dialogen i bydelen på tværs af kultur, alder og etnicitet. Støtten gives som en underskudsgaranti.

3. Kristmundur Kunoy: Hiv og Sving 1. halvår 2019

Hiv og Sving er et spillemandsorkester bestående af pt. 10 medlemmer, som den første tirsdag i hver måned holder en åben koncert på Kulturstationen, hvor alle er inviteret. Hiv og Sving har spillet sammen i 36 år, og i de sidste par sæsoner har der deltaget mellem 20-30 til hver koncert. Der søges om 3.000 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse:  Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 3.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.

4. DGI Storkøbenhavn: Cykelfællesskab for seniorer i Vanløse

Cykelfællesskabet har til formål at genopfriske cykelevnen og glæden ved at cykle hos seniorer i Vanløse. Turene starter ved Sundhedshus Vanløse, og de er åben for alle seniorer. Turene cykles året rundt (en gang om ugen) og afsluttes med en kop kaffe. Der søges om 31.200 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med, at budgettet vurderes at indeholde for høje honorarudgifter, forplejningsudgifter samt annonceringsudgifter i forhold til projektets omfang og graden af medfinansiering.

5. Camilla Jensen: Divas Cheerleaders til VM i USA

Med ansøgningen søges støtte til Divas Cheerleaders deltagelse i VM i Cheerleading, der afholdes i USA. Holdet består af 12 vanløseborgere, der træner 4-5 gange om ugen for at blive de dygtigste i verden. Med turen forventer ansøgeren, at holdet kommer hjem med en fantastisk oplevelse, som kan inspirere en masse børn og unge til at dyrke sport i Vanløse. Der søges om 29.000 kr.  

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med, at budgetposterne dækker udgifter til en særlig udvalgt personkreds, og at man ikke må anvende kommunale midler til begunstigelse af enkelt personer uden lovhjemmel. Da projektet ikke er offentligt tilgængelig, i og med deltagelsen på turen er begrænset til en lille udvalgt gruppe, lever det ikke op til Vanløsepuljens retningslinjer.

6. Lise Bostrup: H.C. Andersens fødselsdagøse

Arrangementet dækker over et foredrag ved den tidligere direktør af H.C. Andersen Centret, Johan de Mylius, om H.C. Andersens sproglige digtekunst samt Andersens forhold til 1800-tallets bestræbelser på at skabe et dansk sprog. Arrangementet er åben for alle med et formål om at øge opmærksomheden på det danske sprogs skønhed og udtryksfuldhed. Der søges om 9.600 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 9.600 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.

7. Lise Bostrup: Debat om det danske sprogs fremtid på den internationale modersmålsdag

Debatmøde om det danske sprogs fremtid - herunder den engelske påvirkning, nye tendenser, mumleri og utydeligheder i medier m.m. Arrangementet er åbent for alle. Ansøgeren forventer med arrangementet en levende debat og fokus på det danske sprog. Der søges om 9.600 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse:  Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 9.600 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.

8. Kulturstationen Vanløse: Litteraturevents på Kulturstationen Vanløse 1. halvår 2019

Projektet dækker over en række litteraturevents på Kulturstationen Vanløse med formål at skabe en levende litteraturscene og et levende litteraturfællesskab i Vanløse. Dette skal inspirere Vanløseborgerne og skabe grundlag for debat, dialog og kreativitet borgerne imellem. Der søges om 36.450 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 36.450 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af kultur, alder og etnicitet. Støtten gives som en underskudsgaranti.

9. Kulturstationen Vanløse og Oasen2720: Foreningsdag - Vi er Vanløse

Foreningsdag skal samle Vanløse omkring idræts- og foreningslivet. Ved at invitere foreninger af enhver karakter, vil ansøgeren vise Vanløses borgere, hvad Vanløse har at tilbyde. Ansøgeren forventer ca. 8000 besøgende. Arrangementet henvender sig til alle, og der vil være aktiviteter for børn, voksne og ældre. Der søges om 136.000 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at beslutningen udskydes til Vanløse Lokaludvalgs ordinære møde den 31. januar således, at ansøgeren får mulighed for til januarmødet at sikre yderligere oplysning af projektet i forhold til (1) et mere konkret program for arrangementet, (2) tilbagemeldinger fra foreninger om deltagelse i arrangementet samt (3) en beskrivelse af Kulturstationen Vanløses involvering, herunder hvor mange medarbejdertimer de bidrager med. Dernæst opfordres ansøgeren til at søge Københavns Kommunes Arrangementspulje. Puljegruppen er positivt indstillet over for projektet, der er netværksskabende og i tråd med Vanløsepuljens retningslinjer, men der ønskes en mere færdig projektbeskrivelse.

10. Oasen2720: Fastelavn 2019

Arrangementet starter med optog gennem Jernbane Allé fra Jyllingevej anført af et tambourorkester og udklædte borgere. Herefter vil der være børneunderholdning, tøndeslagning og en udklædningskonkurrence. Arrangementet skal skabe liv og aktivitet i Vanløse, og der forventes ca. 500 deltagere. Der søges om 20.500 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse:  Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 20.500 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.

11. Oasen2720: Tryllefestival

Ansøgningen dækker over 3 tryllearrangementer i 2019, der supplerer et tryllearrangement i 2018. Ved alle arrangementer optræder 3 tryllekunstnere med et show. Den bedste tryllekunstner kåres af publikum og går videre til finalen. Arrangementerne skal samle unge og voksne i nye fællesskaber og udbrede kendskabet til tryllekunst. Der søges om 16.500 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 16.500 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.

12. Tryllehaven: Fastelavnsoptog i Vanløse 2019

Tryllehaven ønsker at forsætte deres tilbagevendende fastelavnsoptog, som nærmest har været arrangeret hvert år siden 1996. Optoget består af en masse udklædte artister, der forvandler gaden til et poetisk rum, som folk samles om. Optoget skal binde bydelen sammen på tværs af aldre, etnicitet og sociale skel. Der søges om 65.800 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 53.800 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af kultur, alder og etnicitet. Den reducerede bevilling begrundes med en prioritering af økonomiske midler. Støtten gives som en underskudsgaranti.

13 Lasse Jørgensen: Nytårskoncert med orkester, kor og lokale børn

Stor og festlig nytårskoncert for alle Vanløses borgere. Arrangementet laves i samarbejde med Kirkebjerg Skole, Nordiske Simfonietta og GS Mandskor. Kirkebjerg Skoles 4. klasser inddrages i projektet med undervisningsforløb, som udmunder i, at klasserne optræder sammen med orkestret foran et større publikum. Der søges om 42.300 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 42.300 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af kultur, alder og etnicitet. Støtten gives som en underskudsgaranti.

14. Emilie Da Silva: One Bowl - inkluderende folkerestaurant, hvor mennesker mødes på tværs af kulturer

One Bowl er en folkerestaurant med et "pay as you feel" koncept. Restauranten er drevet af frivillige, som sørger for madlavning, servering og de generelle rammer for fællesskabet. One Bowl skal bekæmpe ensomhed og social eksklusion ved at tilbyde et inkluderende fællesskab med integration mellem aldersgrupper, sociale lag og nationaliteter. Der søges om 68.165 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at der gives afslag til projektet på grund af en manglende lokal forankring.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter projekterne og puljegruppens indstillinger samt træffer beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen.

Økonomi

Der søges samlet om 505.465 kr.

Der indstilles for 223.600 kr.

Videre proces

Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Hans Thomsen erklærede sig inhabil og var ikke til stede under sagens behandling
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 19.500 kr. i 2019-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Arrangement for enlige - ensomme for at styrkefællesskabet og det sociale selvværd.

2. Hans Thomsen erklærede sig inhabil og var ikke til stede under sagens behandling
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 12.350 kr. i 2019-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Underholdning for ældre i Vanløse.

3. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 3.000 kr. i 2019-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Hiv og Sving 1. halvår 2019.

4. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen Cykelfællesskab for seniorer i Vanløse, jf. indstillingen.

5. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen Divas Cheerleaders til VM i USA, jf. indstillingen.

6. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 9.600 kr. i 2019-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: H.C. Andersens fødselsdagøse.

7. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 9.600 kr. i 2019-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Debat om det danske sprogs fremtid på den internationale modersmålsdag.

8. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 34.450 kr. i 2019-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Litteraturevents på Kulturstationen Vanløse 1. halvår 2019.

9. Vanløse Lokaludvalg besluttede at udskyde behandlingen til yderligere oplysning af ansøgningen: Foreningsdag - Vi er Vanløse, jf. indstillingen.

10. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 20.500 kr. i 2019-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Fastelavn 2019.

11. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 16.500 kr. i 2019-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Tryllefestival.

12. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 53.800 kr. i 2019-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Fastelavnsoptog i Vanløse 2019.

13. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 42.300 kr. i 2019-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Nytårskoncert med orkester, kor og lokale børn.

14. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen One bowl. Inkluderende folkerestaurant, hvor mennesker mødes på tværs af kulturer, jf. indstillingen.

Til top