Mødedato: 22.11.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om budgetfordeling af puljemidler 2019

Vanløse Lokaludvalg beslutter fordeling af 2019-puljemidler i puljer til hhv. egne og eksterne projekter.

Indstilling

Formanden indstiller:

1. At Vanløse Lokaludvalg beslutter at fordele puljemidlerne for 2019 i hhv. Vanløsepuljen og en pulje til egne projekter.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har i 2019 foreløbigt et samlet puljebudget på 1.474.000 kr. til at fremme lokale aktiviteter inden for demokrati, kultur og netværk. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen ud fra bydelens befolkningstal.

Lokaludvalget har hvert år fordelt midler imellem Vanløsepuljen og en intern pulje til lokaludvalgets egne projekter.

Vanløsepuljen er en pulje, som eksterne ansøgere kan søge fra, ved at udfylde et ansøgningsskema og ansøge i henhold til retningslinjer og de besluttede ansøgningsfrister, der fremgår af lokaludvalgets hjemmeside. Lokaludvalget har besluttet at behandle eksterne ansøgninger til budget 2019 seks gange; i november 2018 og i februar, april, juni, september og november 2019.

Den anden pulje, er en pulje, hvorfra lokaludvalget afsætter midler til egne projekter, på baggrund af en udarbejdet projektbeskrivelse og et budget til drøftelse og beslutning på et ordinært møde.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg beslutter at fordele puljemidlerne for 2019 i hhv. Vanløsepuljen og en pulje til egne projekter.

Økonomi

Vanløse Lokaludvalg fordeler årets puljemidler således:

925.000 kr. i en Vanløsepulje, som eksterne ansøgere kan søge om midler fra, til gavn for bydelen. 549.000 kr. i en pulje til egne projekter, når der er besluttet et konkret projekt på baggrund af en projektbeskrivelse og et budget.

Der er til dagens møde 14 ansøgninger til Vanløsepuljen, der tilsammen søger om kr. 505.465. Der indstilles for 223.600 kr.

Såfremt lokaludvalget vælger at beslutte den beskrevne fordeling af puljemidler i de to puljer samt at følge Puljegruppens indstillinger, vil der være 701.400 kr. tilbage i Vanløsepuljen. 

Videre proces

For at give lokaludvalget et løbende overblik over budget, forbrug og disponering af puljemidler, fremlægges der på hvert af de kommende ordinære møder en status over forbruget.

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg stemte om indstilling til fordelingen af 2019- puljemiddel budgettet.
Vanløse Lokaludvalg godkendte efter afstemning, hvor 12 stemte for den foreslåede fordeling af 2019-puljemiddel budgettet som følger:

Vanløsepuljen: 925.000 kr.

Egne projekter: 549.000 kr.

Til top